Chicken Muffins



Cupcakes behøver ikke nødvendigvis at være søde og – let’s face it – ikke særligt sunde. De her muffins er med kylling, gulerødder og ærter og kan spises morgen, middag og aften og er nemme at have med på farten eller i madpakken. God proteinrig snack, der nemt kan spises uden brød, hvis det er det man prøver at holde sig fra. Jeg er igen blevet inspireret af ‘Spis dig yngre’ af Thorbjörg Hafsteinsdottir.

12 MUFFINS MED KYLLING
1 pakke kyllingebryst el. kyllingeinderfilet (3-400 g)
4 gulerødder, revet fint
150 g grønne ærter, friske eller optøede fra frost
1-2 løg, hakket fint
1-2 fed hvidløg, hakket fint
1 spsk chilisovs (eller 1 tsk chilipulver)
4 æg
1 1/2 tsk salt
friskkværnet peber
5 spsk. quinoamel, speltmel eller blendede havregryn
olie eller smør til at smøre muffinformene

Hak kyllingen fint i en foodprocessor. Jeg havde misforstået opskriften, så havde kogt det først. Hakkede det i øvrigt ad flere omgange i en minihakker (har ingen køkkenmaskine). Begge dele gik fint ;)
Rør alle ingredienser sammen og fordel i en smurt muffinplade, små kokotter eller muffinforme.
Bag dem i en forvarmet 180-200 grader varm ovn i 30 minutter.
Lad dem køle lidt af og spis dem så med chilisovs :) De holder sig også fint et par dage i køleskabet.

Healthy muffins with chicken and veggies. Lots of protein from eggs and chicken and fiber and vitamins from carrots and green peas. Good on the go or as a snack :)

(Visited 4.369 times, 3 visits today)
Viva

Skriv en kommentar

12 Kommentarer

  1. tror du man kan bruge færdighakket kød? Eller bliver det ikke helt så hakket?tak for altid at inspirere ;-)iøvrigt: har du prøvet de cupcakes man kan få i Illum hos bageren? de er virkeligt gode!

  2. Den opskrift må jeg prøve, har kun prøvet en anden en fra Thorbjörg.Jeg har brugt hakket kød før, jeg blendede diverse ingredienser og vendte det hakkede kød i til sidst. Det virkede for mig :-)

  3. Mon ikke de kan laves i Oslo også, eksamenerne er på trapperne og man kan altid bruge lidt inspiration til noget lækkert… tak ;o)xoxoShttp://lifeofsilk.wordpress.com/

  4. Tak allesammen, de var rigtig gode og smarte som snack/med på farten.Anja – Camilla skriver i en af kommentarerne at hun har gjort det med hakket kød og at det virkede :)Forestiller mig at det bliver lidt mere frikadellefars-agtigt, men det er der jo heller ikke noget i vejen for og smagen er garanteret den samme.