Sidste fredag løb jeg DHL stafet sammen med nogle af mine Bloggers Delight ‘kollegaer’ og det var så skægt og hyggeligt. Og lidt hårdt. Men blev positivt overrasket over at jeg snildt kunne løbe de 5 km på under en halv time, selvom jeg ikke har løbet i over et halvt år. Da jeg var yngre løb jeg en del motionsløb og havde det ret skægt med det og har virkelig fået blod på tanden mht. at løbe løb igen. Og begynde at løbetræne. Løb og vandreture er klart mine foretrukne motionsformer, skarpt forfulgt af diverse former for holdfitness, men jeg har godt nok været en sløv kartoffel på det seneste. Altså har gået mange og lange ture med Penny, men mangler lidt at lave noget hvor pulsen kommer op. Det kan der jo heldigvis laves om på :)
Og jeg har været ude at løbe på alle billederne. Det havde min forfængelighed lige brug for at fortælle. Forfængeligheden tabte dog mht. de første par billeder, alt for sjovt, var lige kommet i mål og fortalte og gestikulerede og var vist lidt oppe at køre ;)
I participated in the 5 kilometers DHL run with some of my blogger colleagues last week, we had so much fun and I surprised myself as I could actually run all 5 kilometers in less than 30 minutes.