Et rart rum at være i

På det seneste (læs: det sidste halve år, host host), har jeg syslet med at få sat skik på vores repos på 1. sal, som i tillæg er mit hjemmekontor. Det har ikke været et højprioritetsprojekt, hvorfor det også først for alvor er blevet fikset nu. Altså her 3,5 år efter vi er flyttet ind…

Nuvel, selvom slow decorating er noget jeg praktiserer og kan anbefale, så var det her måske alligevel lidt for slow, kan jeg godt se på bagkant. For ikke nok med, at det har gjort en verden til forskel for arbejdsglæden og behaget mit øje mægtigt, så føles det også næsten som om et tungt åg er fjernet fra mine skuldre (ja, ja maler med den helt brede pensel nu ;)).

Eller sagt på en anden måde: Det er godt nok rart, at det, der i flere år har været husets roderum nr. 1, nu er pænt, ryddeligt og et dejligt og inspirerende sted at være.

Og dermed også en kærlig reminder til mig selv, om at få fingeren ud og få fikset den slags ting. For det bringer mig umådelig energi og glæde, når mine omgivelser er rolige og rare. Og det modsatte når de ikke er.

Gad af og til godt være sådan en, der var ligeglad og kunne stortrives uanset. Især fordi livet af og til fordrer at dét og dét bliver sat på pause i kortere eller længere tid, for så at kunne blive taget op igen (flere år) senere.

Hvordan har du det med rod og strandede projekter?

(Visited 501 times, 64 visits today)

Skriv en kommentar

1 Kommentar

  1. Det er helt sikkert ikke min kop te med for meget rod, selvom jeg er god til også selv at producere den slags. Men når man både har mange arbejdstimer og hviletimer i eget hjem, skal det helst være nogenlunde til at holde ud at se på.
    Savner nogle gange at være meget ude af huset i hverdagene, og dermed kun sådan rigtig nå at opdage rodet, når man rammer weekenden.