Små ting

Sæson for rabarberkage og gæster.

Små ting er hermed tilbage i et ultrakort format. Fordi det på den måde kan lade sig gøre samtidig med baby, men også for at inspirere (og tvinge) mig selv og måske også jer, til at få øjnene op for alle de små ting der er at glædes og være taknemmelig over. Det var sådan denne føljeton startede her på bloggen og siden blev den også lidt en gennemgang af min uge. Måske den bliver det igen, men i skrivende stund, koger vi helt ind til benet. 5 ting, øjeblikke eller andet rart, der har fået mig til at trække på smilebåndet, hjertet til at føles lidt lettere eller fået englene til at synge i almindelighed i løbet af den forgangne uge ♥︎

Personligt har jeg ekstra meget brug for den øvelse, det er at anerkende gode ting og være lidt tilskyndet positiv. For vi bakser med et kolikbarn og har virkelig haft nogle hårde uger. Set i det store billede, er jeg meget, meget lykkelig, men altså, det er nogle lidt seje dage for tiden. Men det hjælper næsten altid at lufte ud, børste tænder mens man hører en god sang, tænde et lys, sætte smukke blomster i en vase, give sin partner en kompliment, kysse og kilde sine børn, tage et varmt bad, lægge knitrende, rent sengetøj på, ringe til en veninde eller nyde et godt stykke kage. Små ting med stor effekt.

Det bedste er, at det smitter. Begge veje. Så lad mig endelig høre; hvad glædes I over for tiden?

At have ægte tøj på. Ikke graviditetstøj, ikke joggingtøj, ikke nattøj. Men rigtigt tøj. Som man er godt tilpas i.

Iced matcha latte med vanillesirup.

At bo 5 minutter fra det her. Balsam for sjælen.

Syrener. Forkælelse for næse og øjne.

 

(Visited 2.072 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

3 Kommentarer

  1. Masser af gode tanker til dig og Skipper 🙏🏽
    Jeg glædes over alt det, der blomster lige nu, særligt blåregn.. og jeg glædes over gode samtaler, kage – og min hund ♥️☺️