
Det er ingen hemmelighed, at jeg er efterårsfan om en hals og mens jeg allerede har efterårslisterne liggende parat, så er der også noget særligt bittersødt over denne årstidsovergang. For jeg kan også godt lide sommer. Og denne har været særligt rar. Så I et forsøg på at vinke pænt farvel til den/vride det sidste ud af den, så er her en lille ‘farvel til sommeren’-liste med 10 hyggelige, små ting jeg skal gøre den næste uges tid.
- Spis en vaffelis med 3 kugler.
- Bade i havet. Temperaturen er helt vidunderlig lige nu.
- Spise morgenmad i haven.
- Plukke en grøftekantsbuket.
- Grille og nyde Indian summer på terrassen.
- Nyde, at det nu (nogle dage) er tid til det perfekte outfit (imo): Striktrøje og bare ben.
- Plante høstanemoner (de er billige nu) og både nyde dem nu og glædes over at de (forhåbentlig) kommer igen næste år.
- Drikke et glas vin på terrassen og høre Lana del Rey, når børnene er puttet. Og være helt melankolsk, sentimental og taknemmelig.
- Ligge på græsplanen og kigge op på skyerne. Allerhelst sammen med Kurt. Måske vi kan se en sky, der ligner en dinosaurus.
- Spise aftensmad på stranden.
Har I noget, I skal nå, inden sommeren går på hæld?
(Visited 3.166 times, 4 visits today)