Det er måske ikke noget jeg tænker over til daglig, men til min polterabend, kunne jeg ikke lade være med at føle mig meget heldig og rig på veninder. Jeg er så taknemmelig over at have en mangfoldig og god venindeflok.
En skare af seje og omsorgsfulde damer, som jeg har knyttet mig til igennem forskellige stadier af livet. Nogle går tilbage til grundskoletiden, nogle stammer fra gymnasiet og da jeg boede i Bruxelles efter jeg blev student, andre kender jeg fra universitetet og de jobs jeg havde under og efter det og så er der også et par relativt nye iblandt. Nogle jeg har lært at kende mere eller mindre direkte på grund af bloggen og den branche jeg er i nu. Når man ser sådan på det, bliver ens venskaber også en manifestation af ens egen udvikling og historie.
Mange af mine veninder ses jeg med ofte. Det kan være svært at balancere ind i en bugnende kalender, men det har høj værdi for mig og er noget jeg prioriterer. Og vi er gode til at massere aftaler ind på alle mulige og umulige tidspunkter: En tidlig morgenkaffe onsdag, et par timer på museum om søndagen og så en masse hverdagsmiddage. Overkommelige både for dem der er gæster og den der inviterer. Vi skal jo alligevel allesammen spise. Og man behøver ikke have støvsuget inden eller lave mere end en ret. Ja faktisk laver vi ofte maden sammen eller køber den udefra. Og får P-tærter til dessert. Så der er tid og ro til at snakke og hygge, koble af og tune ind. Være med i hinandens liv.
Hvis der er noget, der skal fejres, så er det gode veninder. I alle tilfælde hvis I spørger mig. Derfor tog jeg en flaske af mine yndlingsbobler, Moët & Chandons Rosé Impérial, under armen (og i tasken, den passede lige), da jeg i sidste uge skulle til venindemiddag en hverdagsaften. For selvom det også er rart at fejre nytår, runde fødselsdage og store bedrifter med et glas champagne, så er der nu engang også noget over at fejre det allervigtigste: Hverdagen og relationerne. Og så føles det altså vidunderligt dekadent at drikke rosé champagne til tirsdagsmiddagen med bedsteveninderne.
Hverdagsfejring og hygge når det er bedst – og lidt ekstravagant.
På vejen over til min veninde, med flasken dinglende i tasken fra cykelstyret, kom jeg forbi en blomsterforretning og vupti kom der også et bundt tulipaner med i kurven. Det er ikke fordi man behøver begave hinanden hver gang man ses (så kan det hurtigt blive et lidt prætentiøst projekt at holde venindemiddage), men af og til er det dejligt at overraske (eller blive overrasket) med lidt ekstra. Fordi giveren har glædet sig til at ses og i almindelighed glæder sig over venskabet.
