Sol, sol, sol og 5 stribede, skånsomme solstorfavoritter

Yes manner! E.N.D.E.L.I.G

Solen skinner fra en skyfri himmel på anden dag heroppe på Nordkysten, og jeg synes det ser ud til at være tilfældet i det ganske, danske land. Det var også på tide hva’?

Normalt synes jeg det er tumpet, at brokke sig over eller gå for meget op i det med vejret (for hvad kan man alligevel gøre), men ovenpå det nylige efterårsforår, så har jeg måttet sluge alle principper og har været så beklemt over regnvejrsmaj, at jeg nok er kommet til at klage en gang eller to.

Men nu skinner solen og alt er glemt og tilgivet, og mine gipsfarvede ben og mine t-shirt-ærmearme (how? solen har ikke skinnet, så forstår ikke, hvorfor de ser sådan ud, er det fra sidste år?) skal luftes og mærke solens lunende, livgivende stråler.

Og solskin rimer på haveliv, strandture, vandmelon og ispinde i mit hovede, men i den grad også på solbeskyttelse. Og af den Stribede, skånsomme, Svanemærkede slags selvfølgelig. Til hele familien. Der findes masser af gode solcremer, -stifter, og -sprays til alle behov blandt SolStriberne fra Matas.

Her finder I mine 5 skånsomme favoritter: En helt og aldeles genial spray til os med skilning, beskyttelse til læberne, en delesolcreme til mor og barn og en spray til hver.

Men inden vi kommer til en gennemgang af mine stribede solstorfavoritter, så vil jeg gerne have lov at klappe lidt i mine små hænder over og råbe højt om følgende:

ALLE Matas SolStriber er Svanemærkede. Det betyder, at de tager hensyn til både dig (og mig) og miljøet i alt fra indhold til emballage. Det betyder også, at de er reef safe, Svanemærket er en garanti for, at du trygt kan smøre dig ind og bade i havet bagefter, uden at gøre skade på havmiljøet. Så vigtigt!

Langt de fleste af Matas SolStriber bærer Astma-Allergi Danmarks Den Blå Krans. Det betyder, at de er fri for parfume, farvestoffer og unødvendige tilsætningsstoffer.

Matas donerer 1 kr. pr. solgt solcreme (gælder ikke sprays) til Kræftens Bekæmpelse. Sådan!

Alle Matas SolStriber er nu 100% veganske.

Altså billederne tog vi i går aftes, hvor jeg sad i varmen i solkrogen,
mens Kurt var i skyggen og legede med biler (og jord…), derfor den noget forskelligartede påklædning.

 

Mine stribede solfavoritter

Hovedbundsspray SPF 30

Denne her er genial. Intet mindre. Det er solproduktet, jeg altid har savnet og manglet og nu findes det. SÅ uendeligt optur, at jeg ikke helt kan få armene ned. Hvis du, som jeg, altid har skilning det samme sted, så har du nok også prøvet at blive skoldet i skilningen. Det sker i alle tilfælde for mig. Også selvom jeg prøver, at have hat eller kasket på for det meste. Som regel smører jeg også solcreme i skilningen, men det er altså noget biks og derfor er denne lille vidunderspray så kærkommen. Der skal sprøjtes 1-2 pump i skilningen. Er man skaldet, eller har bar isse, så er den også et hit, så herhjemme er den både et hit hos herren og fruen.

Find Hovedbundsspray her.

Kids Sollotion SPF 30

Denne her er lidt utippet blevet hele familiens favorit. Jeg var nok slet ikke kommet på, selv at bruge den, hvis ikke det var fordi vi flyttede og jeg (meget typisk) havde pakket al solcreme ned undtagen Kurts. Så derfor har jeg brugt den i ansigtet (bruger solcreme i ansigtet hver dag i sommerhalvåret) dagligt den seneste måneds tid i mangel af andet. Og heldigt for det. For jeg er SÅ tilfreds med den. Mere end tilfreds faktisk. Konsistensen er lækker, den trænger ind på en god måde og ligger pænt på huden og huden bliver hverken hvid eller meget skinnende, men heller ikke mat på sådan en lidt maskeagtig måde, som jeg ellers har oplevet med solcreme. Huden føles blød, lækker og fugtmættet. Så selvom jeg ellers plejer at bruge en decideret ansigtssolcreme, så går jeg ikke væk fra denne allround børnesolcreme igen. Og det er så nemt, når nu jeg bruger den samme til Kurt. Den fås både på den lille tube, jeg viser her og som er nem at have med i tasken, men også i en større med pumpe. Hvis jeg kun skulle have ét eneste solbeskyttelsesprodukt skulle det være denne.

Find Kids Sollotion 80 ml i tube her og 400 ml med pumpe her.

Læbebalsam SPF 25

Fordi solcreme på læberne ikke er rart, men de stadigvæk er super udsatte. Så de må have deres egen lille læbebalsam med solfaktor i. Er samtidig rar og fugtende på kyssetøjet.

Find Læbebalsam her.

Transparant Solspray SPF 30

Jeg bruger førnævnte creme i ansigtet og på brystet og også gladeligt på resten af kroppen, men har jeg mulighed, så vil jeg allerhelst bruge den gennemsigtige spray her på arme og ben. Og synes også spray er rart til ryggen, hvis den skal luftes. Nem at smøre ud, tørrer hurtigt og fedter ikke.

Beregn ca. 15 pump til en arm (og så videre) for at være tilstrækkeligt beskyttet.

Find Trasparant Solspray her.

Kids Solspray SPF 30

Altså egentlig kunne vi snildt nøjes med ovennævte Kids Sollotion. Men af en eller anden årsag, synes Kurt det er sjovere at få sprayet solcreme på (og så smurt ud) end blot at få smurt creme på. Så whatever works. Prøver i så høj grad som muligt, at gøre det til noget sjovt og en leg, ellers bliver det for surt for alle, at kæmpe den kamp flere gange dagligt. Jeg smører ham med creme i ansigtet og bruger sprayen på kroppen. Og prøver at gøre det samtidig selv, så han kan abe efter mig og smøre lidt med selv.

Dog skal man være opmærksom på at bruge nok, når det kommer til sprays. Som tommelfingerregel skal man bruge ca. 8 pump til en barnearm for at den er tilstrækkeligt beskyttet og for at opnå den solbeskyttelsesfaktor der står på.

Find Kids Solspray her.

Hvordan og hvorledes

For det med mængden er nærmest det allervigtigste, når det kommer til solcreme. Det er ikke dér man skal spare eller være nærig.

Hvis du er nysgerrig på hvordan, hvor meget og hvornår, du skal smøre solcreme på, så skal du tage et kig på indlægget her (allernederst).

(Visited 5.403 times, 188 visits today)

Skriv en kommentar

5 Kommentarer

  1. Tak for tip om hovedbundsspray, det lyder som det produkt, jeg også har manglet siden for evigt! Får ALTID rød skilning, så dumt. Er den fedtet i konsistensen? Det frygter jeg altid.

  2. Jeg er blevet ret lun på de solcremer med alle de gode certificeringer! Har du afprøvet om de fungere under makeup uden at ‘fnulre af’ på huden?

    1. Ah ja, det er SÅ irriterende, når det sker. Børnesollotion (som er den jeg bruger i ansigtet) fnulrer ikke. Mener heller ikke at Matas Stribede ansigtssolcreme gør, men bliver lidt i tvivl. Det er længe siden, jeg har brugt den, fordi jeg er blevet så glad for børneversionen… Kram E

    1. Meget mystisk. Kan se at mit link bliver omdirigeret og jeg kan heller ikke finde den på siden… Jeg hører Matas ad. Klem E