En alletiders butik & en lækker opskrift på lynhurtig aftensmad

Vidste I, at Aarstiderne nu har en virkelig god onlinebutik fuld af økologiske dagligvarer og delikatesser? Ellers vil jeg med glæde være budbringeren af den gode nyhed.

Jeg er nemlig allerede en noget så begejstret kunde. Hver uge supplerer jeg således vores måltidskasse fra Aarstiderne med varer vi ellers mangler fra deres onlinebutik og på den måde kan vi næsten undgå at skulle ud at handle. Man kan i øvrigt også sagtens handle hos Aarstidernes nye onlinebutik uden at købe måltidskasser.

Den økologiske onlinebutik indeholder nøje udvalgte varer og der er således ikke en myriade af sager at fare vild i, men i stedet den eller de bedste indenfor hver kategori. Det gør det dejligt, overskuelig at købe ind dér.

Jeg køber alt fra fiskefrikadeller over kokosyoghurt til smørbagte småkager hos dem. Og jeg har efterhånden en håndfuld favoritter, der ryger i kurven ganske hyppigt. Førnævnte kokosyoghurt (som I også altid spørger nysgerrigt til, når jeg viser min morgenmad) og irgrønne æbler blandt andet (det er det eneste sted, det er lykkedes mig at finde økologiske Granny Smith). Og så er der alle de yndlinge, der gør, at jeg kan lave lynhurtig, men lækker aftensmad. Tre retter der går igen og igen herhjemme med varer fra Aarstidernes købmand er tomatsuppe med pandebrød lavet på færdig pizzadej (dejen deles i to, rulles tyndt ud og bages på hver side på en varm pande med lidt olie), gnocchi og nuggets (Kurts livret for tiden) med gnavegrønt og lun nudelsalat med dumplings. Sidstnævnte er efterhånden blevet en hverdagsklassiker hos os. Opskriften kommer her og alle ingredienser er selvfølgelig at finde hos Aarstiderne:

Lun nudelsalat med dumplings, lynstegt grønt og teriyakisauce

– 3 personer

1 håndfuld cashewnødder, usaltede
1 lille bundt mynte
1 rød chili
1 pakke fuldkornsnudler
4 spsk teriyakisauce
1-2 pakker veganske dumplings
1 bundt farvede gulerødder
1 pak choy
1 moden mango
Olie (gerne sesam eller kokos)
Salt eller soya

  •  Sæt vand over til nudler, skyl alt grønt.
  • Rist cashewnødderne på en tør pande til de er lysebrune og begynder at dufte. Kom i en skål.
  • Pluk mynten, skræl og skær mango i tern og skær chili i ringe. Anret i små skåle til servering.
  • Kog nudlerne i saltet vand i 2-3 minutter. Dræn vandet fra og vend nudlerne med teriyakisauce og lidt olie.
  • Steg dumplings’ne på de flade sider i kokosolie på en varm pande.
  • Skær gulerødderne i tynde skiver på skrå, halvér pak choy’en og skær den i tynde strimler.
  • Varm panden (eller en wok) op igen, tilsæt olie og steg grøntsagerne ved høj varme i et par minutter under omrøring. De må meget gerne stadig være sprøde.
  • Anret nudler og grøntsager i skåle og top med dumplings og mango. Drys med cashewnødder, chili og mynte.

Opskriften kommer i øvrigt oprindeligt fra en af mine yndlingsmåltidskasser hos Aarstiderne; Vegetar20minutter. I den originale opskrift er dumplings dampede i stedet for stegte, så det er også en mulighed. Mangoen er også noget, jeg har valgt at tilføje. Til Kurts store glæde.

Gode anbefalinger

En anden god nyhed hos Aarstiderne er den funktion, der hedder Anbefalinger. Den rummer lækre, enkle opskrifter og inspiration og man kan med et enkelt klik få alle de ingredienser, man behøver til en given opskrift i sin kurv med dagligvarer. Så smart og nemt! Senest har jeg lavet denne Tarte Flambée og den kan altså anbefales. Næste gang bliver det Spaghetti Putanesca. Mmmm…

Få 25% rabat på dit kassekøb hos Aarstiderne

Jeg er på 10. år også fan af Aarstidernes kasser. Måltidskasserne i særdeleshed. Synes de redder mig (og vores aftensmad og måske endda ernæring) uge efter uge. Jeg føler lidt, jeg får det bedste fra alle verdener. Jeg laver mad fra bunden og af 100% økologiske, gode og friske råvarer, men der er altså nogen, der har udtænkt hvad og hvordan, nogle af ugens dage. Og pakket ingredienserne for mig og leveret dem lige foran min dør. De andre dage kan jeg så freestyle, eksperimentere eller give efter for cravings eller familiens ønsker. Eller spise en rugbrødsmad eller bestille en pizza.

Hvis I vil prøve Aarstidernes måltidskasser eller andre af de ‘kasser’ der kan sættes i abonnement, så er der 25% på første levering for ALLE med koden EMILY25 – man kan til info kun indløse rabatten på computer/i browser og ikke via app’en. Rabatten gælder OGSÅ for jer, der tidligere har handlet hos Aarstiderne og som har brugt min gamle rabatkode.

Man kan dog ‘kun’ benytte den nye kode én gang pr. kunde.

Har man problemer eller spørgsmål så er de klar til at hjælpe hos Aarstidernes alletiders kundeservice: 70260066 eller hej@aarstiderne.com

Rabatten gælder ALLE abonnementsvarer; selvfølgelig måltidskasser men også eksempelvis Frankly JuiceKassen, Juice Selv-Kassen, SmoothieKassen, Brød/Frugt/GrøntsagsKasser osv. Man kan altså lave et økologisk kasse-storindkøb til hele ugen og spare 25% på de varer, man sætter i abonnement.

Siden sidst…

Det var egentlig meningen, at jeg ville have skrevet et lille ‘hej hej nu går jeg på en lille barsel’-indlæg for to måneder siden. Men så gik vandet en uge ‘for tidligt’ og pludselig stod jeg med en baby i armene og for få hænder og timer og det der barselsindlæg lykkedes aldrig. Og nu er jeg tilbage. Ikke for fuld styrke, men om ikke andet et par gange om ugen her på domænet.

I den anledning tænker jeg, at vi lige skal catche up. Har aldrig før været så længe væk fra bloggen, så det må være på sin plads med en lille opdatering på, hvad jeg har lavet.

Siden sidst har jeg:

  • Født et barn. På Kvindernes Internationale Kampdag. Han er en rigtig guttermand og noget så nuttet og fin, hvis jeg selv skal sige det. Han hedder Skipper. #feministinspe
  • Brugt rundt regner 40 timer i fødsel. #arbejdarbejd
  • Ønsket mig flere børn. #elskerbabyer
  • Ønsket mig færre børn. #kolik
  • Spist og spist og spist. Er SÅ sulten. Tager revanche for 9 måneder med kvalme, madlede, opkast og halsbrand. #enportiontiltak
  • Ammet og ammet og ammet. #mejeriet
  • Haft det som om, jeg har fået livet igen på trods af massivt søvnunderskud. Graviditeten var ret så hård både fysisk og psykisk, men så snart han var ude, forsvandt alle gener. Og energien og humøret kom op igen. #dervardujo
  • Landet nogenlunde i, at vi nu er en familie på 4. #kaosogkærlighed
  • Hvilet en god del og kigget forelsket på mine børn. #storelillelykke
  • Bagt afsindigt mange cookies. De her og de her. Laver en stor portion og løsfryser dem ubagte. Så kan man lige bage et par stykker, når lysten melder sig. Kæmpe barselshack. #cookiemonster
  • Fået gardiner op, radiatorskjulere og andre indretningsdetaljer, så vi nu mere eller mindre er helt på plads i det ‘nye’ hus. #redebygningpostpartum
  • Begyndt at føle mig helt og aldeles hjemme i min ‘nye’ by. Et år tog det cirka. #homesweethome
  • Udført ret så meget usynligt, cirkulært arbejde (som jeg har lært, det hedder): Amning, rengøring, oprydning, madlavning, omsorg osv. #kaldmigsisyfos
  • Fantaseret mere end meget om en tur til frisøren. Farve OG klip. Hvilket plejer at tage i omegnen af 5 timer. Virker helt urealistisk pt. #rapunzelgonebad
  • Fantaseret en hel del om en aftendate med mit badekar. Mere realistisk men er alligevel ikke sket. #merespatak
  • Set så meget Queen of the South, at jeg flere gange har drømt at jeg var en del af et mexicansk narkokartel. Og har talt spansk i søvne. Jeg kan ikke tale spansk i vågen tilstand. #quetal
  • Gået utroligt mange ture i den skov, vi er naboer til. Og fået den gave det er dagligt at se naturen skifte til fuldt forårsflor. #kommajdusødemilde
  • Været jævnt irriteret på mangt og mange. Især personer der ikke fortjener det, såsom min mor og Nikolaj. Vilde hormoner og manglende søvn er ikke en køn kombi for mit temperament. #hejhormonella
  • Været utroligt taknemmelig over mange ting. Især min søde, hjælpsomme mor. #ittakesavillage
Seneste kommentarer
  • KatrineTillykke! Tillykke! Tillykke! ❤️ SÅ dejligt du er tilbage 😊 ..
  • HeidiVelkommen tilbage, hvis jeg kan sige det☺️ Dejligt skriv - det lyder dejligt, hårdt og ..

Opskrift: Peanutbutter Cookies

Forleden så jeg disse cookies på en af mine amerikanske yndlingsblogs. Og cravede dem øjeblikkeligt og kunne slet ikke få dem ud af hovedet. Således gik der ikke mange dage, før jeg måtte prøve kræfter med dem og de levede heldigvis op til alle mine cookie-drømme; sprøde, bløde, chewy, søde og salte. Og med god peanutsmag.

Opskriften herunder er ret så tæt på den originale. Jeg har mere eller mindre bare oversat og konverteret den (mål, ovntemperatur osv) – tænker det kan spare jer for besværet OG mig selv, næste gang jeg skal bage dem. Og det bliver ganske snart. For ikke nok med at det er som et varmt kram i småkageform, så er disse cookies også så fryseegnede (se mere nedenfor), at jeg planlægger altid at have nogle ‘på lager’ til den kommende tids barselsgæster OG til når lysten melder sig – indtil videre har det været ca. hver aften, siden jeg lavede dem…

Peanutbutter cookies klar til bagning. Eller til at komme i fryseren, hvis man vil. Jeg bagte halvdelen af portionen og løsfrøs den resterende halvdel, så jeg efterfølgende kunne få lune, friskbagte cookies, så snart trangen meldte sig.

 

Peanut Butter Cookies

Oprindelig opskrift fra Cheryl Day’s Treasury of Southern Baking
Ca. 24 cookies

100 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk fint salt
1/4 tsk natron
110 g smør, ved stuetemperatur
75 g brun farin
100 g sukker
250 g smooth peanut butter
1 stort æg
1 tsk vanillesukker eller vanillepulver eller kornene fra 1/2 stang vanille
Honningristede eller saltede peanuts efter smag og behag*
Havsalt eller anden flagesalt til at drysse på

*Jeg udelod hele peanuts i denne portion, da jeg stadig synes Kurt er lidt for lille til dem/jeg er en kylling, når det kommer til børn/peanuts. Næste gang laver jeg nok en portion med og en uden.

Fremgangsmåde:

  • Sigt mel, bagepulver, fint salt, vanillesukker og natron sammen i en skål og stil til side.
  • Mix smør og de to slags sukker i en røremaskine eller med en håndmixer i en stor skål til det er lyst og fluffy. Det tager ca. 3-5 minutter.
  • Tilsæt peanut butter og æg og mix grundigt.
  • Sæt hastigheden helt ned (eller brug håndkraft) og vend stille og roligt halvdelen af meletmixen I til den lige akkurat er inkorporeret. Kom gradvist det sidste mel i på samme måde. Kom til sidst peanuts i og rør kun til de er fordelt. Rør evt. efter med en ske med håndkraft for at sikre, at der ikke sidder en klump mel eller smør nederst i skålen, hvor mixeren ikke kan nå.
  • Dæk skålen til (brug et rent viskestykke eller en tallerken) og lad kom den i køleskabet i ca. 30 minutter.
  • Opvarm imens ovnen til 160 grader (varmluft). Kom bagepapir på to bageplader (du kan nøjes med én, hvis du vælger at fryse halvdelen af dine cookies, inden bagning, se mere længere nede).
  • Brug en spiseske til at forme dine cookies. Ca. en spiseske med top pr. cookie. Form dem til kugler (altså de skal bare formes og samles let, de behøver ikke være kuglerunde eller perfekte) og sæt dem med god afstand imellem for de flyder en del under bagning.
  • Tryk forsigtigt en gaffel ned i hver kugle, først på den ene led, så på den anden, for at lave det ternede mønster og trykke cookien let flad (obs skal ikke være for flad, varmen fra ovnen klarer resten).
  • Drys lidt flagesalt på hver enkelt cookie. Det er ved dette punkt du tager ubagte cookies fra, hvis du vil fryse nogle af dem.
  • Bag cookies’ne i 10-12 minutter til de er gyldenbrune, drej gerne pladerne halvvejs, især hvis din ovn ikke varmer helt jævnt.
  • Tag dem ud og lad dem køle af først lidt på pladen og så gerne på en rist.
  • Jeg kan allerbedst lide dem, når de stadig er lidt lune og nærmest bløde i midten, men hvis ikke de skal spises med det samme, så skal de køle helt af og kan derefter holde sig i en kagedåse/lufttæt beholder i ca. 3 dage ved stuetemperatur (men så længe får de ikke lov at stå her…).

Hvis du vil fryse dejen/have friskbagte cookies på 10 minutter

Frys så mange af de bagte cookies som du lyster, jeg bagte 12 og frøs 12.

Dem der skal fryses laves præcis som de andre, men i stedet for at bage dem, løsfryses de på eksempelvis et skærebræt (tjek at det kan være i din fryser) med bagepapir på, indtil de er ja, frosne. Derefter kommes de i en frysepose (jeg bruger disse genanvendelige) eller container.

Når man så gerne vil have lune, friskbagte cookies, er det blot at tænde ovnen, nappe det antal cookies man vil have fra fryseren, lægge dem på en bageplade med bagepapir og så bage dem i 10-12 minutter ved 160 grader varmluft. De behøver ikke at tø først, det går fint med den tid ovnen er om at varme op.

 

 

Seneste kommentarer
  • PernilleMhhh... dem skal jeg helt sikkert give mig i kast med. Og jeg tror endda, ..
  • Emily SalomonDet tror jeg helt bestemt du kan :) God bagelyst! ..

Andengangsgravid uge 32-38: Leverkløe, vild baby og benzin

“Du får da virkelig lov at mærke, at du er gravid denne gang”, sagde min svigermor til mig. Og ja, det har godt nok været lidt af en tur. En tur som jeg helt ærligt glæder mig lidt til er overstået. Misforstå mig ikke. Jeg er SÅ taknemmelig over at være blevet gravid igen og overhovedet at kunne få et barn til. Og vi snakker sammen dagligt og har megen skæg ud af at puffe til hinanden fra hver sin side af maveskindet. Jeg elsker ham højt allerede og er så spændt på at møde ham. Og jeg vil meget gerne have, at han både bliver bagt ordentligt færdig og vil mægtigt gerne gå spontant i fødsel. Men når alt det er sagt, så glæder jeg mig virkelig også til ikke at være gravid længere.

“Graviditet er ikke en sygdom”, siger man. Men det vil jeg nu vove at påstå, afhænger en hel del af den enkeltes graviditetsforløb.

Mens det at være gravid med Kurt var noget af det mest fornøjelige og energigivende, jeg har prøvet, så har det været noget mindre behageligt med lillebror…

Endnu mere klagesang. Og halsbrand

Hvis I har fulgt med i trængslerne, så ved I, at det startede med 6 måneders massiv kvalme døgnet rundt. Så havde jeg lige en dejlig, lille pause på 3-4 uger, hvor jeg havde det ret så godt. Og tænkte “nu er det overstået, herfra bliver det herligt”, men så fik jeg halsbrand. Ikke bare sådan lidt hyggehalsbrand som jeg havde i slutningen af graviditeten med Kurt. Altså sådan en slags halsbrand hvor man kan tage en Galieve eller lignende eller sove med en ekstra pude under hovedet og så er alt egentlig godt. Nej, denne gang var det mere halsbrand på ‘umuligt at spise eller ligge ned overhovedet’-måden. Og på ‘kaste mavesyre op dagligt’-måden.

Det havde jeg en del ‘glæde’ af og talte også med min konsulterende jordemoder om det. Hun mente dog det hørte til under normale graviditetsgener (ret skal være ret; måske jeg ikke fik sagt, hvor plaget jeg faktisk var) og syntes også det var lidt praktisk “for så kunne jeg jo ikke tage så meget på” – altså når ikke jeg kunne spise. Jeg tror/håber, det var ment i sjov. Men alligevel. Har i denne graviditet taget 8 kilo på og jeg var egentlig mere bekymret for, om jeg fik nok at spise, så jeg kunne nære baby og lave et lille ‘ammelager’ og langt mindre om eventuelle graviditetskilo på sidebenene efterfølgende.

Da jeg var til tjek hos lægen nogle uger efter, tog han mig heldigvis mere alvorligt (og jeg var nok også bedre til at udtrykke, hvor invaliderende det efterhånden var, ikke at kunne spise eller ligge ned og sove) og jeg fik medicin mod halsbranden, som har gjort en verden til forskel. Jeg går bestemt ikke ind for bare at tage medicin og slet ikke, når man er gravid, men hvis det er i den uskadelige genre og tilmed gør, at man kan leve, spise og sove nogenlunde normalt igen, så tror jeg på, at det er det hele værd.

Der findes så mange graviditetsgener og majoriteten af dem er (heldigvis!) i den uskadelige afdeling. Men derfor kan de godt være voldsomt generende alligevel. Og måske der er en god måde at lindre eller afhjælpe dem på. Det her var i alle tilfælde en meget god reminder til mig selv om, at det ikke altid kan svare sig bare at bide det i sig.

Leverkløe

Og bedst som jeg troede at halsbranden var under kontrol, så begyndte det at klø noget så frygteligt en nat. Og det stoppede ikke. Omend det var værst om natten. Men især håndflader og hæle kløede, men også mine underarme, ankler og skuldre. Der var intet tegn på udslæt og en lille, bekymret klokke ringede i mit baghovede.

For var der ikke noget med, at min veninde Louise, havde sovet med fødderne i spande med isvand under sin første graviditet? Og noget med forhøjede levertal og igangsættelse før tid for at sikre baby?

Jeg var ikke helt sikker, men jeg var ret sikker på, at det ikke skulle klø på den måde, når man var gravid. Og ringede både til førnævnte Louise og til lægen, der med det samme ville tage blodprøver. Altså lægen. Og som straks han havde svarene, ringede til akutmodtagelsen for gravide på Hillerød, som så satte en behandlingsplan i gang.

Når jeg tænkte efter, havde jeg egentlig været ret utilpas (men det var efterhånden en grundtilstand) og havde haft en følelse af at alt summede og jeg slet ikke kunne være i min egen hud i et stykke tid.

Og den var god nok desværre, for oplever man kløe under graviditet, især hvis kløen er mest markant under fodsåler og i håndflader og især optræder kraftigt om natten, så skal man være opmærksom. For man kan have det, der hedder graviditetsbetinget leverkløe (eller leverbetinget graviditetskløe, begge termer dækker over samme lidelse). Og selvom det måske lyder meget hyggeligt, så kan det være en alvorlig sag for baby. Kløen opstår nemlig fordi leveren ikke fungerer normalt og derfor ikke udskiller galdesyrer og andre affaldsstoffer, der i stedet fiser rundt i blodbanen. Det kan være vildt ubehageligt for mor, pga kløen og utilpasheden, men desværre også direkte farligt for baby.

For mit vedkommende, er jeg i behandling med levermedicin, der hjælper leveren med at afgifte og som heldigvis ser ud til at virke. Hver uge er jeg til blodprøver for at holde øje med bl.a. galdesalte i blodet og mine værdier er faldende eller stagneret. I samme åndedrag tager de også en hjertelydskurve for at tjekke, at baby har det godt. Allerførst var det på tale, at jeg skulle sættes i gang, så lillebror kunne være ude inden uge 38 (altså igangsættelse omkring 37+5), men fordi det hele har artet sig så pænt, så ligner det, at jeg kan få lov at gå helt til 40+0 (det er, i skrivende stund, om 2 uger). Men så skal han altså også ud, er anbefalingen. Så jeg håber, håber, håber sådan at gå i gang selv inden og/eller at jeg trods alt er så fødemoden 40+0, at fødslen kan sættes i gang bare ved at tage vandet. Vil helst undgå kunstige hormoner, men hvis det er det, der skal til, er det selvfølgelig det, der skal til.

Det allervigtigste er, at lillebror kommer ud sund og rask og uden at være påvirket af, at min lever ikke gider lege affaldssortering for os længere.

 

Farvel hjemmefødsel

Altså egentlig er det meste jo anbefalinger og man bestemmer i det store og hele selv, hvad man vil og ikke vil. Og der ER da også stadig en lille chance for, at jeg går spontant i gang inden termin og det på papiret ville være ok, fortsat at gå med planen om at føde hjemme.

Men først og fremmest har jeg virkelig prøvet at sætte mig ind i graviditetsbetinget leverkløe og finder det personligt mest forsvarligt, at gå med fødselslægens og jordemoderens anbefalinger, de er (i dette tilfælde) der virkelig af en årsag. Anbefalingerne.

Samtidig blev det efterhånden lidt for mange scenarier, at forberede sig på ift. hvad mit lille hovede, kan kapere. For der var både tale om igangsættelse inden uge 38, og dernæst en mulighed for at kunne vente til termin (senest), og sådan en igangsættelse kan foregå på mange måder. Og have mange forskellige udfald. Og hvis vi så samtidig skulle preppe til en hjemmefødsel, som på sin vis er ret afslappet, men trods alt også kræver en hel del praktiske forberedelser, så blev det altså lidt for meget for mig, at skulle indstille mig på.

Så nu er jeg endt med at aftale med den søde jordemoder, der lavede min fødeplan, at jeg skal på fødeklinikken om muligt (det er på hospitalet, men på mere hjemlige stuer og uden mulighed for medicinsk smertelindring), ligesom jeg var, da jeg fødte Kurt. Er det ikke muligt (hvis jeg er igangsat og tilmed skal monitoreres meget), så tager vi den derfra. Nåede først at være ret ked af, at det hele måske bliver meget, meget anderledes denne gang, men nu har jeg sundet mig lidt og har en tro på, at det nok skal gå fint, også selvom det bliver noget helt andet. Og glæder mig og er taknemmelig over, at jeg allerede har en god oplevelse i bagagen.

Fødselsforberedelse og -modning

Mens jeg måske ikke er såååå flittig denne gang, når det kommer til decideret fødselsforberedelse, så er jeg det til gengæld, når det kommer til ditto modning. Jeg spiser dadler i lange baner, drikker hindbærbladte, går ture, spiser ananas, hopper på pilatesbold, går til Rebozo og akupunktur og ja, alt andet man nu kan finde på for at guide kroppen mod fødsel. Husk, at næsten alle disse ting er noget, man gør i måneden op til termin. Man kan således med fordel starte på eksempelvis dadler og hindbærbladte omkring uge 35-36. Det er ikke quick fixes. Hvis overhovedet det virker ;)

Af ægte fødselsforberedelse har jeg haft en 1:1 session med Moderfødsel og ellers har jeg bare øvet lidt vejrtrækning og afspænding fra Smertefri Fødsel (det gik jeg til sidst og så har man stadig adgang til lydfilerne med øvelser). Og så har jeg snakket fødslen igennem med Nikolaj, der var alletiders fødemakker sidst og tænker, han også acer den denne gang.

Lillebror virker også til at være en god fødemakker. Han er mindst lige så aktiv som sin storebror på dette tidspunkt i graviditeten (og det siger ikke så lidt!), hvilket ifølge jordemødrene vidner om fint overskud og styrke (ikke at man så skal være bekymret, har man en mere rolig baby! Grunden til vi er så glade er, at han er i fuld vigør på trods af min leverkløe), og han har ligesom Kurt sat sig godt til rette med hovedet langt nede i mit bækken. Ikke super behageligt, når jeg går, men virkelig dejligt med tanke på den forestående fødsel, at han allerede har en god ‘startposition’. Sådan lillebror!

Benzin, eucalyptus og appelsinsodavand

Nå da da. Jeg har tidligere skrevet, at jeg var lidt fascineret af de mere aparte graviditetscravings og skal da love for, at jeg har fået fuld plade på den front. Aller-aller-allerhelst ville jeg bare sidde og dufte til benzin det meste af tiden. Det er virkelig en kraftig trang og lyst. Normalt kan jeg godt lide duften, men nu ELSKER jeg den. Og har hede drømme om at gå rundt på et bildæk på en færge eller tage et bad i benzin. Og jeg må erkende, at jeg da også en enkelt gang eller to, mere end velvilligt har tilbudt mig ganske frivilligt til at tanke bilen og at jeg måske, måske ikke i samme ombæring kom til at dufte til benzinpistolen. Og at jeg måske, måske ikke kiggede mig over skulderen for at se, om nogen så, hvad den skøre, gravide dame lavede. Men jeg har holdt det til det. To gange. Omend jeg næsten hver nat, når jeg har ligget vågen pga. kløe, har overvejet at gå ud på gaden, skrue benzindækslet af bilen og tage en ordentlig sniffer.

Heldigvis gør badesalt med duft af eucalyptus mig næsten lige så godt, så flere gange dagligt, kan man se mig ude på badeværelset, hvor jeg åbner posen med badesalt og inhalerer grådigt. Ja, jeg ved godt jeg er to skridt fra at være (eller måske er det helt samme pulje) de gravide kvinder, der har pica-syndrom og har lyst til at spise skosværte, jord, kridt eller lignende. Og måske det endda er et tegn på, at jeg mangler noget i stor stil?

Noget andet jeg har lyst til er appelsinsodavand. Normalt er jeg ikke så fascineret af sodavand og skal det være, så vil jeg helst have en cola, men her i slutspurten er jeg helt besat af Nicoline og Squash. Og Capri Sonne med ‘safari frugter’ ;)

Tak dygtige krop

Det er lidt skørt måske, men selvom denne graviditet langtfra har været det ekstreme vitalitets-boost, som jeg oplevede med Kurt, så er jeg vitterligt så utroligt stolt af og forundret over, at min krop kan det her. Dygtige, dygtige krop. Tak for dig. På trods af gener og skavanker og helt andre forhold end sidst, så har den alligevel groet, efterhånden 3 kg tilsyneladende sund og rask baby. Jeg forstår til fulde, hvordan en graviditet fungerer, men alligevel ER det altså fortsat lidt af et mysterium og et mirakel for mig, at det rent faktisk kan lade sig gøre. Tak ♥︎

Klar

Mest af alt er jeg efterhånden klar til at føde. Eller til ikke at være gravid længere, om man vil. Jeg ELSKER at mærke liv (og det er der heldigvis masser af) fra de små sparkeben, men hvor jeg med Kurt kunne have været gravid for evigt, fordi jeg havde det så godt, så er jeg denne gang mere end klar på, at det om lidt er slut. Allermest fordi jeg glæder mig sådan til at møde den lille skid, men ærligt også fordi min krop er ved at være helt færdig. Og så glæder jeg mig altså fortsat til fødslen, også selvom den måske bliver noget helt, helt andet, end hvad jeg har prøvet før ♥︎

Dette bliver i øvrigt sidste graviditetsdagbog fra denne graviditet. Jeg ser frem til at dele fødselsberetningen med jer. Og er dødspændt på, hvad det bliver for en fortælling.

Ps. Meget mere graviditet her.

Pps. At være nogens mor.

Ppps. Kosttilskud under graviditet.

Foto: Girls & Portraits der endnu engang får mine varmeste anbefalinger uanset om det er til gravidbilleder eller noget andet. Det er også hende, der har fotograferet mig her.

Seneste kommentarer
  • TineVenter i spænding på at høre, hvordan fødslen gik 🙏 ..
  • Emily SalomonTak for at dele Signe, har også fået så mange beskeder på instagram fra ..

Mine favoritter

Grønnere vaner i det nye år

Jeg er helt med på, at vi så småt er ved at være halvvejs i februar, men om ikke andet er vi stadig i starten af 2022, så hvis ikke man har lavet nytårsforsætter eller måske endnu bedre ‘gode intentioner for det nye år’, så synes jeg altså ikke, det er for sent endnu. Og det er vel i grunden aldrig for sent. Det er blandt andet derfor jeg laver månedsønskelisterne og også arbejder med ‘efterårsforsætter‘. Det er i mine øjne fint at holde sig selv lidt i ørerne med, at man bevæger sig i den retning, man gerne vil (eller øver sig i at stå mere stille, hvis det er det, man vil) og at man rent faktisk gør noget af det, man drømmer om, som skaber værdi for en og/eller som man har sat sig som mål af den ene eller anden overbevisning.

Sammen med Greenmind, der sælger brugt elektronik i tip top stand, byder jeg på en liste over grønne vaner I kan adoptere og inkorporere her i 2022, hvis I lyster ♥︎

For kunne det ikke være herligt, hvis dette blev året, hvor vi blev endnu mere opmærksomme på, at genbrug er godt på alle leder og kanter (også for pengepungen) og flinkere til både at droppe engangsprodukter og til at lade ting cirkulere frem for per default at købe nyt? At vi bliver bedre til ikke at lade glimrende ting ligge og samle støv, når det måske lige er den dims, en anden person med andre behov kunne have glæde af. Det gælder både babytingene i hjørnet af kælderen og den aflagte telefon i skrivebordsskuffen. Og alt det midt imellem. Tøj, tasker, fastelavnskostumer, køkkenmaskiner, møbler osv. osv.

Brugt elektronik

Der findes efterhånden en del steder, blandt andet GreenMind, der sælger secondhand-elektronik i prima stand og endda med både garanti (3 år hos GreenMind, hvilket er en bedre garanti end man som oftest får, når man køber nyt) og mulighed for at returnere. Man får også alletiders kompetente vejledning (hvis man ønsker den) med i købet. Og det med elektronik er en kæmpe ressourcepost. Det koster så vanvittigt mange naturressourcer (bl.a. både vand og selve de materialer elektronikken er lavet af) at lave eksempelvis en computer eller telefon og derfor er det alletiders at købe brugt fremfor nyt, når det kan give mening. OG at sælge sin gamle elektronik videre, så den kan blive repareret og videresolgt eller genbrugt fremfor at ligge som spild på bunden af et skab.

Således har jeg lige købt ny iPhone med bedre kamera til at erstatte den gamle brugt hos GreenMind, ligesom jeg også har erhvervet et par lyttebøffer fra B&O hos dem. Den gamle telefon har jeg selvfølgelig indleveret hos GreenMind, så den kan blive repareret og solgt igen.

Brugt alt muligt andet

Når man mangler eller skal bruge noget, så kan det være en interessant øvelse, at spørge sig selv “kan jeg finde det brugt?”. I mange tilfælde kan man og der kan gå helt sport i det. Fastelavnskostume til barnet? Tjek Mødrehjælpens genbrugsbutikker, Børneloppen eller Reshopper. Den der sofa, som er flot, men også lidt over ens budget fra ny? Prøv Den Blå Avis eller Facebook Marketplace. Den smukke strik fra Ganni eller Bottega-tasken? Se på Trendsales, Tise eller Vestiare inden du køber fra ny.

Og gå på loppemarkeder og i genbrugsbutikker i almindelighed.

Det er ganske få eksempler, men sagen er, at der er så mange muligheder både fysisk og online for at finde de ting, man skal bruge brugt.

Eller pre-loved om man vil ♥︎

Menstruationskop/trusse

Måske 2022 er året hvor du skal pensionere bind og tamponer (eller minimere brugen af dem, lidt har også ret) og springe på menstruationskoppen eller -trussen i stedet? Der er både penge, ressourcer og affald at spare. Personligt er jeg til kop, men har – ret skal være ret – også til gode for alvor at prøve trusserne, fornemmer der er sket meget på det marked de seneste år (hvor jeg har ammet og været gravid og derfor ikke har  menstrueret). Måske det også kan give god mening at kombinere? Del endelig, hvis I har gode erfaringer :)

Syltetøjsglas til… alt

Det her er måske mit enkleste og billigste råd til at skære ned på eller helt undgå single use produkter. For snart 5 år siden tog jeg en beslutning om ikke at købe flere fryseposer, mere sølvpapir eller plasticfilm, når de respektive ruller slap op. Mine oldeforældre (og bedsteforældre, da de var unge) havde klaret sig fint uden de ting, så kunne jeg også. I starten er det svært og man tror aldrig man lykkes med det. For kan man virkelig klare sig uden? Det kan man! Og mens jeg også er glad for de genanvendelige løsninger til madindpakning som bivokspapir, vaskebare lynlåsposer (er glad for dem fra Haps, til eksempelvis at fryse brød eller boller), så er mit go-to syltetøjsglas, glas fra rødbeder osv. Dem har jeg i massevis efterhånden og de er geniale når diverse rester og madvarer skal på køl. Eller med på farten. Sådan et syltetøjsglas med låg er også et mere end udmærket to-go-kaffekrus. Eller et smoothie-glas der nemt kan lukkes til, når Pølsebarnet ikke vil have mere.

Skal jeg have større mængder mad på køl bruger jeg Weck-glas eller glasbokse med bambuslåg fra Ikea. Og skal der en større madpakke med på farten, så er madkasser min ven.

Brug hvad man har/undgå spild

Dette punkt gælder nærmest alt. Og kan give mening i forhold til både køkken- og tøjskabe. Og alt andet for den sags skyld. Men det med mad og tøj er dejligt konkret, så det er gode steder at starte. Og så kan man jo snildt lade det sprede sig. Det er klart min erfaring, at jo mindre jeg har i køleskabet, køkkenskabe og -skuffer, desto mindre spild har jeg. Så selvom det er fristende at være tilbudsjæger og ‘fylde godt op’ så fungerer det altså godt her at have 1-2 slags pasta eller nødder (bare eksempler) og så først købe flere/andre, når de er spist op. Og ligeså i køleskabet. Det betyder ikke, at vi ikke spiser varieret, vi gør det bare over tid fremfor at skulle have adgang til 50 forskellige fødevarer dagligt, som vi så til gengæld ikke kan nå at spise op. Noget af det, der motiverer mig allermest til at spise og bruge op og generelt blive bedre og bedre til at undgå spild, er at tænke sådan her: “Når jeg smider mad ud, smider jeg penge ud.”

I garderoben er især overblik og rotation vejen frem til at få brugt en masse af det, man har, fremfor blot at købe nyt. Jeg er også stadig fan af at have deletøj med veninder. Jeg har både en frakke, en skjorte, en taske og en kjole, som jeg deler med forskellige veninder. Det kan også være en måde, at forsvare og muliggøre de dyrere køb. De er købt i sådan en slags halvpartsordning, hvor vi har dem en måned hver. Og hver gang føles, man får kjolen/skjorten/tasken/frakken igen, føles det som at få nyt tøj.

One flight a year og transport i det hele taget

For nogle år siden indførte jeg et benspænd, der hedder One flight a year for mig selv og min måde at rejse på. Det er jo ikke, fordi man SKAL tage flyveren en gang om året, man må gerne springe over (som de fleste af os gjorde i 2020), men det har gjort, at vi tænker rejser på andre måder nu og det er fedt. Det har ikke bare bidraget til virkeligt gode oplevelser på bilferie og/eller på camping i Skandinavien og Europa, men også til, at jeg helt har ændret mit syn på at rejse. Jeg vil stadig gerne opleve vores vidunderlige verden (og vise mine børn den), men hvis vi kan komme dertil i bil eller tog bliver det sådan. Og så krydret med enkelte, velovervejede flyveture. Og maks 1 pr. år.

Ift. anden transport, så har vi indtil vi flyttede cyklet til det meste og taget metroen, men nu, hvor vi bor ‘på landet’ er det hele blevet kastet lidt op i luftet pga. større afstande. Indtil nu har vi prioriteret ‘kun’ at have en bil (jeg ved godt, hvor priviligeret det lyder, men det skal ses i den kontekst at vi bor langt væk fra familie, venner og arbejde og i en meget lille by med langt til det meste) og mens vi måske ændrer på det i år, så bliver det under alle omstændigheder med el eller hybrid. Men jeg er altså også lidt lun på fortsat at tage ‘togtjansen’, så vi kan holde os på en bil. Synes biler og brændstof (herunder også el) er SÅ kedelige penge ;)

De ‘usynlige’, tunge poster

For mig at se, behøver det ikke blive en enten/eller-ting, men ret skal være ret. I både mediebilledet og for os ‘dagligdagsgrønne’, så kommer bambussugerør og indkøbsnet af og til, til at overskygge de poster, hvor man kan gøre den helt store forskel for sit personlige miljøaftryk. For hvis dit hus er så utæt eller dårligt isoleret, at du bogstaveligt talt fyrer for gråspurvene, så er det måske i en hulmursisolering eller deslige, at dine ressourcer vil gøre sig bedst. Det kan også være interessant at undersøge både elselskab og pensionsopsparing. For hvor kommer din el fra? Kunne den være grønnere? Og er din pension investeret i bæredygtige løsninger eller (gys) våben og fossile brændstoffer?

Igen, det ene behøver ikke udelukke det andet. Det er pragfuldt, hvis man kan tikke boksene af både i energirigtig bolig, grøn pensionsopsparing, nul madspild, masser af genbrug og minimalt med ‘single use’. Men det er også fair nok, hvis man skal starte et sted. Og det er så afgjort min erfaring, at det er bedst at starte, hvor man finder det nemmest og mest motiverende og så lade det sprede sig til andre områder. For det er ret så motiverende, når først man er i gang. At leve mere bæredygtigt er selvforstærkende på flere parametre (i alle tilfælde for mig), og et af dem er at jeg passer bedre på mine penge og forvalter dem bedre. Det synes jeg er en virkelig nice ‘bivirkning’.

Ps. Et indlæg om grønnere (jule)gaver.

Psssst…Få 5% rabat på køb hos GreenMind:

Brug koden elektronikmedomtanke ved udtjekning :)

Et stærkt, nyt, grønt (og blåt) makkerpar

Som noget nyt har Greenmind slået pjalterne sammen med BlueCity for at gøre en endnu større forskel for miljøet. Det kan man læse mere om her, hvis man lyster. BlueCity er Danmarks største kæde i forhold til salg af genanvendt elektronik. GreenMind er Danmarks største uafhængige reparatør af elektronik, så sammen kan de forhåbentlig virkelig batte. De får 16 butikker landet over pr. 1. april (og det er altså ingen aprilsnar), så konceptet bliver let tilgængeligt for alle uanset om man ønsker at reparation af eller gerne vil sælge eller købe brugt elektronik.

Seneste kommentarer
  • Emily SalomonRigtig god og vigtig pointe :) ..
  • LouiseEn vinkel du kan tilføje - som jeg vil mene er den vigtigste ift. reel ..

At være nogens mor

Ting jeg har funderet eller glædet mig over, været irriteret over, grædt eller grint over eller bare i almindelighed har brug for at lufte i forbindelse med at være nogens mor for nylig…

… små børn og mad. Så spændende, hyggeligt, forvirrende og frustrerende. Vi startede på mad med Kurt efter BLW-metoden og det er gledet lige så fint over i Madro-principperne (hvis det er ren volapyk, så kan jeg anbefale begge dele og google er din ven). Så det hele er altid ret så afslappet, men alligevel kan jeg – hvis nu jeg skal være helt ærlig – godt blive lidt slukøret, når jeg har brugt lang tid på at kokkerere noget, jeg tror vil blive modtaget med jubel og barnet så overhovedet ikke rører det. Det er som om, der er en ur-agtig tilfredsstillelse (måske især for mor?) i at se sit barn spise. Nogle dage grovæder han broccoli og grønkålssalat (altså wtf?!?), andre dage er det kun brød med smør. Sidste uges livret, kan være dømt helt ude ugen efter og noget som han endnu ikke har kigget på (ris eksempelvis, det har han aldrig villet spise… før nu), bliver det nye, store hit. Men når jeg glemmer skuffelsen over, at min planlagte gourmetoplevelse bliver afvist og kigger på hvordan og hvad han spiser over tid, så giver det hele faktisk mening. Og så finder jeg også madro.

… når ens lille barn begynder at joke med og lave fis og ballade med en med overlæg (og stjerner i øjnene). Så sødt, når de er ‘frække’ med vilje.

… vores puttecirkus (beskrevet let i sidste omgang af at være nogens mor) endte med følgende sms til Nikolaj (fra det mørklagte soveværelse med roterende Pølseunge ovenpå mig, der hele tiden var LIGE ved at falde i søvn, men aldrig gjorde det ): “Jeg føler jeg dør langsomt, kan ikke mere“. Jo, jo noget dramatisk måske. Men er også gravid og fuld af hormoner og er generelt ikke bleg for at overdrive en my, når jeg har ondt af mig selv… Og havde på daværende tidspunkt puttet Kurt hver dag i 6 måneder og det tog bare længere og længere tid. Så var nok lidt overdramatisk. Og desperat. Nå, men faren fik i alle tilfælde lov at putte den følgende dag og det gik selvfølgelig strålende og jeg følte mig en my dum over, at vi ikke havde prøvet det noget før. Vi plejede nemlig at skiftes. Lige indtil vi flyttede og det ikke virkede (det var KUN mig der duede) og så gjorde vi sådan. For fair nok, hvis han dér i omvæltningen havde brug for ekstra tryghed og jeg er generelt med på at gøre det, der fungerer bedst og nemmest for alle. Jeg skal måske bare også lære at stoppe op og sadle om, når det ikke er godt og nemt længere. I stedet for at køre på ufortrødent i 180 dage og indtil jeg rammer muren og skriver overdramatiske sms’er. Nu skiftes vi atter til at putte og det fungerer pragtfuldt. For alle. For nu.

… er Kurt kommende palæontolog? Hans dinosaurinteresse er i alle tilfælde uendeligt stor og uendeligt vedholdende. Som intet andet. Han er generelt betaget af dyr, men med dinoer er det helt ekstremt.

… jeg troede måske vi havde en særligt venligtsindet 2-årig. For mens mange af de mødre og fædre til jævnaldrende børn, jeg kender, berettede om “forfærdelig ulvetime” og “komplette nedsmeltninger”, så gik vi fri. Troede jeg. For jo, Pølsebarnet kunne da godt blive lidt knotten eller ked. Men det gik altid virkeligt hurtigt over igen og var til at have med at gøre. Altså indtil en måneds tid inden jul. Så lagde han sig pludselig fladt ned på fortovet en dag og ville ikke med videre. Sparkede og slog lidt med benene imens. Og grinede lidt. Som om han lige havde fundet ud af, at dét da også var en skæg mulighed. Siden er det med at grine imens forsvundet. Antallet af deciderede nedsmeltninger, er til gengæld steget. Og kan blive udløst af alt fra at skulle hjem fra vuggestue, til at skulle have trøjen af inden bad. Og de er dybfølte og kan vare længe, de udbrud. Vi er ikke nået til raserianfald over forkert udskæring af mad endnu, men jeg føler mig forvisset om, at vi nok skal komme dertil. Det lyder som om det er uundgåeligt. Dog er det som om nedsmeltningerne er aftaget igen. Måske bare fordi alt er en fase. Måske fordi vi som forældre er blevet bedre til at håndtere og navigere i dem. Jeg ved det ikke. Og hvad ved man overhovedet?

… det er lige gået op for Kurt, at der er forskel på, hvordan Nikolaj og jeg ser ud uden tøj på (vi bader ofte sammen med ham, den ene eller anden af os, og af og til også hele banden på én gang) og han har så grineren over det. Kigger og peger og skraldgriner og kommer med udbrud og kigger ned af sig selv og peger. Han så, så stolt ud, første gang det for alvor gik op for ham, at han og Nikolaj er ‘ens’.

… at have et frygtløst barn. Jeg har endnu til gode, at opleve Kurt blive bange. Og mens det på mange måder er SÅ dejligt og bevidner om (håber jeg), at han er et trygt og tillidsfuldt lille menneske, så har det også sine udfordringer i dagligdagen. Hans aktionsradius er enorm. Han skal mange, mange hundrede meter væk fra os, før han begynder at bekymre sig om, hvor vi er. Han vil (stadig) gerne køre på løbecykel ned ad alle trapper og rutchebaner han møder. Eller køre den i tur i vandet og til Sverige, hvis ikke vi stoppede ham. Behøver jeg sige, at hans højgravide mor efterhånden alvorligt overvejer om det kunne være bare en lille smule ok, at proppe ham i sele og snor?

… og måske han er en vovehals og vildbasse, men han er heldigvis også den største puttegris (endnu). Elsker at nusse og kramme både om morgenen og i sofaen. Og jeg NYDER det ♥︎

… middagsluren er så småt på retræte. Nogle dage springer han den slet og ret over. Og den følgende aften kan man så putte ham mægtigt tidligt og på et sted mellem 1 og 5 minutter. Oh bliss og laaaaang aften med forældretid! Og generelt skal vi virkelig ikke klage, når det kommer til søvn. 7-9-13 og sådan. Perfekt at vi kaster det hele op i luften, med ny baby om et øjeblik ;)

… der er (endelig!) hul igennem til sprogcenteret i mit barns hjerne og i skrivende stund VÆLTER der nye, ægte ord og endda små sætninger ud af ham. Indtil nu har hans ordforråd været helt utroligt begrænset og har bestået af omtrent 10 ord og derudover masser af lyde og volapyk. Han er lige akkurat 2,5 år nu. Min søde svigerinde havde godt nok beroliget mig med, at det var helt det samme med en af Kurts fætre (som han i øvrigt både ligner og minder om), men altså hvor har jeg været bekymret alligevel. Også ubevidst. Og dynget mig selv til med mom guilt. For hvad var det, vi gjorde forkert eller ikke gjorde, siden vores barn ikke talte? Når nu alle andre jævnaldrende børn gjorde. Men nu gør han altså. Måske han gik i stå pga. det traumet i forbindelse med indlæggelser, operationer osv. forrige år. Måske han bare er en late bloomer, når det kommer til sprog. Men det er en god læring for mig som mor. En læring i at alle børn er forskellige og at selvom google siger, at et barn på 2 år skal have et ordforråd på 250 ord, så behøver det ikke være sandheden for ens eget barn.

… at hente pavestolt barn i vuggestue. Uanset om Kurt har småkager med hjem, de har lavet i vuggeren eller en tegning eller en bog (han er med i en læselegsgruppe pga. sprog), så er han SÅ utroligt stolt, at han næsten ikke kan være i sig selv og super ivrig efter at vise os det. Så sødt.

… ammestop! Havde nær glemt det, for nu er det snart længe siden, men da Pølsen var 2 år og 4 måneder, fik han sin sidste tår modermælk. Havde aldrig planlagt at amme så længe, men heller ikke det modsatte. Havde hele tiden bare tænkt, at vi fortsatte så længe vi begge trivedes med det. Og jeg begyndte så småt at trives mindre godt med det, efterhånden som jeg blev mere og mere gravid. Selve stoppet var så udramatisk og nemt og selvom han ikke decideret selv valgte det fra, så var det som om, der lige dér, var et hul, hvor det pludselig gav mening for os begge og skulle være. Havde ellers gruet lidt for det og sat julen som deadline, men det blev altså allerede i oktober. Vi gjorde det over et par uger og droppede en amning ad gangen (han fik som regel morgen, eftermiddag og aften på det tidspunkt). Aften forsvandt faktisk helt af sig selv, det var som om, han bare glemte den og så lod jeg være at minde ham om det. Morgenen var sværest, men havde forberedt snacks og morgenmad, som han kunne få hurtigt efter at være vågnet de først par dage uden babs og så havde vi selvfølgelig talt en del om det. At brysterne var ‘lukkede’ og tomme nu og at der ikke var mælk, men at vi kunne kramme og få et glas mælk eller en sut osv. i stedet.

Phew, det blev en ordentlig omgang, må vist hellere lave de her indlæg lidt hyppigere. Næste gang bliver det nok, som mor til to!

Ps. Mere morliv her.

Seneste kommentarer
  • Emily SalomonHåber snart du får det bedre <3 Det er så hårdt. Kram og styrke til ..
  • Emily SalomonOk, TAK for dagens grinetur! Håber, I købte en flot en til dig ;) Stort ..

Februarønsker

Intentioner og ønsker. I februar vil jeg…

  • Se serier/film med, holde i hånd med og kysse med Nikolaj hver aften, det er muligt (dvs. dem der ikke byder på marathon-putning eller hvor Nik skal speake OL). Vil gerne komme lidt i kærestebanken, inden vi bliver 4 og vores ellers (for tiden) ret rolige hverdag bliver hvirvlet helt rundt ♥︎
  • Købe strømper til Kurt. Altså HVOR bliver de af???
  • Plante tulipanløg i haven. Ved godt det er alt for sent, men købte nogle i november og fik dem aldrig plantet, så tænker jeg alligevel prøver nu. Det værste der kan ske, er at intet sker.
  • Lave en fotobog eller to. I den bedste verden laver jeg både en med billeder fra det sidste halve år tid (prøver at lave en ca. hvert halve år) og så en slags billedbog til Kurt med alle dem han kender. Den slags er han meget optaget af for tiden.
  • Vaske gulve. Helt sikkert ikke det mest ophidsende punkt, men kan egentlig godt lide det (især når det er gjort) og det er sådan en af dem, man lige skal tage tilløb til. Vi har afhøvlede, sæbehandlede gulve i næsten hele hytten.
  • Lave granola (denne her med boghvede og ingefær), bage boller til fryseren og lave en gryderet eller to, der også kan fryses. Tænker, vi bliver SÅ glade for det, når baby kommer.
  • Hvis jeg for alvor bliver grebet (afhænger helt sikkert også af hvornår lillebror vælger at komme, men lad os sige han bliver til efter termin): Lave cookie dough til de bedste cookies og fryse i den i kugler, klar til at tø og bage. Hvilken luksus det kunne være!
  • Købe hyacinther og smørfarvede tulipaner. Forårsfornemmelser i fuld flor i det lille hjem.

Jeg ser især frem til…

  • At klæde Kurt ud som dinosaur til fastelavn. Håber, han er med på den.
  • Og i det hele taget til at hænge ekstra meget ud med Kurt og ‘forskudssavne’ og -‘nyde’ ham en masse. Det er lidt bittersødt, at vi om lidt ikke længere kun er os tre og jeg prøver at sørge for ekstra mange gode øjeblikke sammen nu.

Månedens (drømme)outfit…

… aner ikke længere. Er en stor tøjkrise i denne graviditet. Vil helst bare være nøgen i mit badekar ;)

Jeg skal spise…
… fastelavnsboller (måske jeg burde bage en portion af de her, mmmm) og stenbiderrogn. Ikke sammen.

Det skal jeg lytte til…
… er helt clueless her for tiden. Hvad lytter I til af dejlig musik lige nu??

Det skal jeg se…
… Vinter-OL!!! Selvklart de disclipiner Nikolaj kommenterer på TV2 (han er en af deres skieksperter og kommenterer freestyle- og freeski-disciplinerne. Men allermest skal jeg se kunstskøjteløb og isdans. ELSKER!

… Stolthed og Fordom på Betty Nansen teateret. Well, har allerede set det, men anbefalingen er hermed givet videre. Det var SÅ godt. Sådan en herlig, morsom og forfriskende nyfortolkning af en af alle tiders store kærlighedshistorier.

Jeg skal læse…
Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie. Har læst 2/3 og er voldsomt begejstret. Glæder mig sådan til at læse den færdig.

Månedens drøm…

… manicure, pedicure, brazilian og gravidmassage. Måske overfladisk, men også en slags fødselsforberedelse ;) Kunne tikke alle punkter af sidst og selvom det er i småtingsafdelingen gjorde det en positiv forskel og var nok heller ikke så dumt som optakt til fødsel ift. nydelse/oxytocin/afslapning. Ok, måske ikke lige B

Jeg er taknemmelig over…

… alt. Virkelig. Har sådan en grundglæde for tiden og siger dagligt til Nikolaj “Hvor er vi heldige”. Jeg har bestemt fået min del knubs, men wow hvor har jeg også vundet i lotteriet. Sådan føler jeg i alle tilfælde.

Jeg gider ikke...

… mere snot.

Seneste kommentarer
  • AnneTusind tak! <3 ..
  • Emily SalomonÅh Anne, dejligste, finesete kommentar. Tak for den! Så smukt skrevet og beskrevet (wow altså, ..

Bøger