Seneste indlæg på nærværende blog omhandlede (udover duftmani og en ode til butikken, hvor jeg lægger mange af mine sparepenge) den frygtede skolestart.

Nu er den veloverstået. Blandt ander deraf den manglende opdatering herinde. For denne uge har ikke bare budt på SFO/skolestart med dertilhørende nervevrag af en mor, men også på en fødselsdagsfejring af min bedre halvdel og så var det også ugen, hvor vi flyttede mine forældre fra meget (meget!) stor lejlighed til meget (meget) mindre lejlighed.

At fejre min mands fødselsdag er selvklart bare festligt, men det gjorde også, at jeg kom lidt skævt fra start på ugen, idet jeg brugte lidt for mange sene aftentimer dagen inden, på at pynte op, pakke gaver ind og sætte bolledej over. Nå, ja og måske jeg også doomscrollede lidt og pludselig var klokken langt over midnat. Hyggeligt, men måske ikke smart.

Det er i øvrigt en balance, jeg har svært ved at finde i det hele taget. Den mellem det rare og praktiske. Men det kan blive et helt indlæg for sig en eller anden gang.

Alle store begivenheder er krydset af listen nu og det seje, nyslåede skolebarn klarede det hele med bravour. Så langt så godt.

Men nu er der helt udsolgt hos undertegnede. Et meget solidt forbrug af antihistamin i april og maj, hjælper nok heller ikke på energien. Er helt sikker også PMS’et. The perfect storm med andre ord.

I aften skal jeg fejre min bedste venindes fødselsdag, det ser jeg frem til. På trods af fladmasthed.

Og så håber jeg ellers på en nogenlunde rolig næste uge.

Med ønsket om en præcis så rolig eller festlig weekend, som I lyster <3

Klem

Emily

I går mistede jeg besindelsen. Mit ældste barn skal starte i skole næste uge og dét triggede åbenbart et væld af følelser. Hos mig. Barnet glæder sig bare.

Hvor i alverden alskens bange anelser, panikfornemmelser og tusinde stemmer i hovedet med ‘har vi nu valgt rigtigt og gjort det godt nok’ kom fra, skal jeg ikke kunne sige. Synes jeg har været ret chill hidtil i mit moderskab i lignende situationer. Og jeg havde selv en overvejende lykkelig og ukompliceret skolegang, så det er nok heller ikke dér hunden ligger begravet. Måske er det, at ens (første) barn skal starte i skole bare en virkelig stor ting?

Alt andet lige kunne jeg altså ikke helt kende mig selv. Det tror jeg heller ikke min mand kunne, da han måtte bruge hele sin aften på at lytte til mine ikke så muntre forudanelser og maniske googling af Steinerskoler i stedet for at se det nyeste afsnit af The Last of Us.

Men i det mindste duftede alt godt – ja ikke bare godt, himmelsk – imens. For:

Som I nok har luret holder jeg af Skall. Og ikke bare tøjet, men hele universet. Butikken i særdeleshed (og de meget flatterende spejle i prøverummet ej at forglemme!), der kunne jeg flytte ind any day. Men ikke nok med at der er pææææænt, så dufter der også mere end dejligt. Da jeg var derinde for nylig for at hente et par yndlingsjeans, de havde repareret, slog den liflige, men diskrete duft mig igen i møde og jeg kiggede højt og lavt efter både duftlys og diffusere, duftpinde eller andet, der kunne være ophav til velduften. Uden held. Jeg snusede sågar til blomsterne (japanske/sommerfulge ranunkler selvfølgelig, årets blomst), men de var helt duftløse. Så jeg dristede mig til at spørge, hvad det var der duftede så pragtfuldt.

Den søde ekspedient lærte mig at der var tale om en room spray fra (selvfølgelig igen) Le Labo. De har behændigt nok butik skråt overfor Skall og der driblede jeg så over med mine reparerede jeans under armen og spendere derefter uden at blinke mere på en room spray end de fleste af mine parfumer koster.

Men så er jeg til gengæld i den lykkelige situation, at mit hjem dufter helt fortryllende, mens jeg får meltdowns over snarlig skolestart…

… og den slags er ikke sådan at kimse ad ;)

“Ræveår” tog mig fuldstændig med storm og er med sit fuldstændigt vidunderlige billedsprog måske noget af det bedste, jeg har læst endnu i år. Tror ikke, den er for alle, men jeg fandt den helt betagende. 

Støvlerne jeg nærmest lever i og som både er pæne, rare og gode at gå i haven med. Købt her (reklamelink).

Mamma Mia, nu er det forår <3

Har for øvrigt lige lært, at magnolietræer (som bregner) stammer helt tilbage fra dinosaurernes tid. Og altså inden der fandtes bier. Derfor udviklede træerne de kæmpestore blomster, så datidens (kæmpestore?) biller kunne kunne bestøve dem. Naturen er mageløs. 

Når det er sagt, så har magnolieblomsterne ikke nogen værdi for nutidens bestøvere i Norden. Så selvom det bringer uendeligt med skønhed og glæde for haveejeren, så behøver man ikke plante sin grund til med dem (men et enkelt rækker også langt), hvis man vil gøre noget nyttigt for biodiversiteten. Præcis som med hortensia, som heller ikke har den store nytteværdi for dyrelivet på vores breddegrader.