
Rigtigt godt nytår søde mennesker ♥
Også selvom det måske ikke helt er startet, som håbet.
Herhjemme er det i alle tilfælde i det bløde tøj og i ‘arbejdssofaen’ fremfor på farten. Og med en lille mand på sidelinjen meget af tiden. Meget er udskudt, udsat eller aflyst. Både privat (skiferie og samvær med bedsteforældre blandt andet) og i min lille biks. Men sådan er det jo bare og jeg prøver, at få det bedste ud af det hele.
Vi er også ved at være vant til det og har (som alle andre) været meget hjemme (sammen) det seneste år og fra at frk. Introvert her, var ved at få kontaktkuller og savnede alenetid, så synes jeg vi har fundet en meget god trummerum efterhånden. Og om lidt er det forår og vi kan komme ud at boltre os både i den ene og anden betydning. Det bliver godt igen. Og måske vi endda får lidt ægte vinter og (mere) sne i mellemtiden. Pretty please.
Jeg åbner først for alvor op (sikken lockdown-retorik, hehe) herinde næste uge, men ville lige stikke hovedet ind og ønske jer det bedste nytår OG fortælle lidt om planerne for indhold på domænet i den nærmeste fremtid. Og ikke mindst spørge jer, hvad I drømmer om at læse (mere) om her.
I denne uge har jeg holdt en større spørgerunde på min instagram (find den på min profil, det er det højdepunkt, der hedder Q&A) og fik i den forbindelse, inspireret af jeres spørgsmål, en del gode idéer til indlæg. Og så har jeg en også en masse liggende på en ongoing liste, jeg fører i en notesbog.
Så tænkte, at jeg ville dele dem med jer, og så er I også mere end velkomne til at byde ind med ønsker. Jeg bliver ofte så inspireret af jer, og synes kun det er dejligt at høre om, hvad I kunne tænke jer (mere af) herinde.
Her er i alle tilfælde min egen dosmerliste over kommende indlæg. Bevares nogle af dem er fortsat arbejdstitler, men I forstår nok. De står i øvrigt i vilkårlig rækkefølge, men løst indelt efter emne.
- Date Night-idéeer i en Corona-tid.
- Mine nytårsforsætter og drømme for 2021.
- Min hårplejerutine.
- Frokostforslag.
- Idéer til snacks og mellemmåltider.
- Min garderobe anno 2021 og planer for og tanker om tilføjelser.
- Outfits med fokus på samme items kombineret på kryds og tværs.
- Små, gode, grønne vaner.
- Vores (næsten) ‘zero waste’ husholdning.
- Rejsetanker.
- Vi flytter til…
- Tanker om huskøb og lokation.
- Indretning af vores hus: Moodboard, inspiration og idéer.
- Træning og bevægelse. Hjemme og i naturen.
- Guide til vores campingtur i Norge i sommer.
- Guide til barselsferie/bjergbarsel.
- Læseklubben genopstår.
- Hvordan man forebygger og behandler brystbetændelse. Ved godt det er lidt random, men det er ret efterspurgt og jeg blev nærmest ekspert sidste vinter ;)
- Alle har ret til en #trygfødsel. For at bakke op om Mødrehjælpens gode arbejde for samme.
- Barn & Hund del 2.
- Kurt spiser. Om BLW og hvor vi er nu.
- Serieanbefalinger: Serier at se sammen.
- Serieanbefalinger: Historiske dramaer.
- Enebarn, storebror eller lillesøster. Et prædikat vi ikke selv vælger. Myter og fakta.
- Om at være (for) tapper. Når vi bliver fyret, dumpet eller vraget.
Og derudover forsætter Små ting, månedsønskelisterne, Weekend-tid, boganbefalinger, skønhedsfavoritter, Monthly Wanted m.m. selvfølgelig.
Min plan er i øvrigt, at komme tilbage at udgive ét indlæg om dagen mandag-fredag. Savner at blogge kontinuerligt og kan godt lide det flow, der er, når jeg ‘udkommer’ hyppigere. Og det bliver jeg vist også nød til, hvis jeg skal indfri alle ovenstående planer, hehe. Så, nu har jeg sagt det højt, så forpligter det.
Nu vi er ved den del med forpligtelser, så trænger der også til at blive ryddet godt op i kulissen. Især kategorier og underkategorier skal have en tur, så I igen kan finde gammelt indhold nogenlunde nemt. Sig endelig til, hvis der er noget, I savner eller ønsker jer på den front. Jeg har i alle tilfælde planer om et bedre opskriftindeks og at få lavet en Mor & Barn-kategori, samt omdøbe nogle af de gamle kategorier og underkategorier.
Vi ses næste uge ♥
Ps. Gode råd til at arbejde (effektivt) hjemmefra.
