Nu vi er ved trends…

… kan vi så lige tale om liljer?

Glædelig mandag søde mennesker. Vi har haft en ualmindeligt dum weekend, hvorfor Små ting også udebliver denne uge. Er simpelthen ikke i stødet og kan for en gangs skyld slet ikke se ‘skønheden i alting’, skal nok dele hvad der er los, når vi lige selv er landet på benene. Men hvis I har overskud, så må I meget gerne sende os en venlig tanke eller to ♥

Det her billede tog jeg til gengæld, mens alt endnu åndede fred og ro. Og ja, det er liljer. Meget apropos vores snak om “Jeg troede aldrig jeg skulle…” i sidste uge. For jeg troede at liljer hørte begravelser og halvfemserne til, men så var de pludselig her, dér og alle vegne. Og – som det jo gerne er med den slags – tænkte jeg først, “det bliver et pænt nej tak herfra”.

Men så voksede de på mig, efterhånden som jeg blev præsenteret for dem igen og igen i mit instagramfeed. Tal om at blive influenced, haha. Så nu står de der på bordet og pynter fint. For det ER jo en smuk blomst. Ret skal være ret.

Jeg har ellers sjældent (købte) friske blomster længere, fordi det ikke er så bæredygtigt og fordi de ofte er sprøjtet helt vildt (der spirer dog efterhånden økologiske, lokale alternativer frem, så optur for os blomsterelskere). Men i ny og næ er det altså herligt, hvad end jeg får dem foræret eller selv køber lidt. En øjeblikkelig, æstetisk vitaminindsprøjtning og fornøjelse.

Ja, så blev det jo nærmest lidt Små ting, omend i mini-format alligevel…

Tip: Synes du også duften er voldsom (jeg kan til tider nærmest få hovedpine) men vil du også gerne med på liljevognen, så kan man klippe nogle af eller alle støvdragerne ud.

(Visited 5.943 times, 13 visits today)

Skriv en kommentar

21 Kommentarer

  1. Er jeg den eneste i hele verden, der faktisk synes, at liljer dufter fantastisk?? Ville ønske jeg kunne få duften som parfume.

    Og det gør mig ondt med den dumme weekend ❤️ Gode tanker herfra!

    1. Dét tror jeg ikke du er. Jeg synes også dufte er vidunderlig. Men alligevel gør den mig sådan lidt kvalm/nyseagtig og giver let hovedpine, når den bliver for kraftig. Men hvis jeg lufter godt ud + fjerner et par af støvdragerne, så går det fint ;) Tusind tak <3 Kram

  2. Åh, Det lyder virkelig trist med den dumme weekend.
    Sender mange gode tanker herfra ❤️

  3. Kæmpe kram til dig!

    En anden fordel ved at fjerne støvdragerne er, at de så ikke “pletter”, når man skifter vand på sine blomster. Det der lilje-støv er noget nas, og svært at få af tøjet ;-)

  4. Stort kram til jer, E. Det lyder som noget barskt, og jeg håber der er lys for jer på den anden side. ❤️

  5. Har liljer været utrendy? Jeg har aldrig tænkt over, at noget så naturligt og fint som blomster kunne være rigtige eller forkerte?

    1. Haha… jo jeg tror ikke noget går udenom trends og modeluner. Og man bestemmer jo heldigvis selv, hvad man synes, der er rigtigt og forkert. Men blomsterhandlerne bestiller og sælger betragteligt flere liljer nu sammenholdt med sidste år, fortalte min blomsterdame mig. Kram

  6. Jeg er ked af at høre det har været en hård weekend og/eller tid, jeg håber det vender og solen skinner lidt ekstra på dig og dine denne uge.

    Mathilde

  7. Jeg har altid godt kunne lide liljer, men synes også at duften til tider kan blive for voldsom og give hovedpine. Jeg klipper også støvdragerene af… Så hjælper det og det sviner mindre der hvor de står eller, som en anden skriver, når man fx skifter vand. Desværre mister de jo lidt af udtrykket (dybden i udtrykket) hvis man klipper dem alle af. Jeg har også brugt liljer til langthårsopsætnings eksamen på Frisørskolen, da jeg øvede frisuren kunne jeg simpelthen se for mig at der i den ene side skulle være et par liljer. Så min langthårsopsætning blev med temaet ‘Brud’ og min model havde hvid kjole på og hvide liljer (uden støvdragere overhovedet, tænk hvis de dryssede på det blonde hår og den hvide kjole). Det blev virkelig smukt. Jeg stiller ofte vasen ud på altanen om natten hvis jeg har nogle, det hjælper også en del.
    Med hensyn til jeres dumme weekend og triste humør, så sender jeg positiv karma og krydsede fingre jeres vej. Jeg har selv brug for det hele (!!) men en dag eller to kan jeg godt undvære og drysse lidt positiv magi ned over jer. Jeg håber det virker! ❤️???Knus herfra ?

    1. Ej hvor lyder det fint og smukt. Tak for at dele, den historie fik mig til at trække på smilebåndet. Og jeg sender gerne lidt stjernedrys retur din vej <3 Kram E

  8. Liljer minder mig om min mor, det var hendes foretrukne blomst. På mange hospitaler og plejehjem vil de ikke have liljer. Duften og allergi.
    Jeg håber, at I alle er landet på benene igen. ❤
    Vi har kun brokket os over, at vores to lørdagsaviser ikke kom.

  9. Kram og tanker herfra, kender selv alt for godt følelsen af at opleve weekender, hvor intet lige gider spille efter ens planer. Håber du hurtigt finder det gode humør igen❤️