Jeg troede aldrig…

… jeg skulle gå med perlekæde og silkebluse…

Perlekæde, silkebluse, Chanel-taske. Altså det ville jeg have forsvoret for et par år siden. Måske ikke hver for sig (slet ikke tasken da, ret skal være ret), men om ikke andet sammen. Det er nærmest opskriften på hvordan en overklassedame 60+ ser ud, hvis man nu skulle være skrap. Og tale i stereotyper.

Og ville nok tilsætte en skovmandsskjorte og et par grove støvler, så det fik lidt nerve, men alligevel…

Det er nok et tegn på, at jeg er ved at blive gammel eller om ikke andet ældre. Og at min smag går mere og mere over i det klassiske. For nu synes jeg altså den kombination er mægtigt pæn. Med lidt kant bevares. Ukurante perler og silke med struktur. For i denne her version (tilsat ovennævnte kontraster), kan jeg ikke forestille mig noget pænere.

Og sådan er det sjovt hvordan smag ændrer sig og trends moser sig ind på ens æstetik.

For ti år siden brød jeg mig eksempelvis ikke om gulvtæpper eller store stueplanter. Og se bare hvordan det er gået…

Har I også pludselig fundet jer selv med noget (på), I ellers havde forsvoret?

(Visited 5.878 times, 4 visits today)

Skriv en kommentar

22 Kommentarer

  1. Haha masser af ting??‍♀️. Fx bomuldtrusser og gult tøj, man troede engang (før børn) at man ville gå i g-streng resten af sine dage… og gul har bare været en hadefarve, der kommer snigende ind i min og børnenes garderober ?.

  2. For 5-8 år siden smed jeg de der refleksklips ud, som man kunne flappe rundt benet til cykelturen, for jeg ville jo aldrig, ALDRIG, komme til at gå i andet end slimfit jeans. At skulle tage jeans på med vidde, var fuldstændig utænkeligt. Og se mig nu ? Momjeans, brede jeans, trompetbukse-jeans ?

  3. I den anden ende af skalaen havde jeg forsvoret nogensinde – ever – at iføre mig en praktisk vindjakke af den vindtætte slags med hætte, der lige kan tage en sommerbyge. No way!
    Gæt hvad jeg har nu?? Og ja, den er praktisk, men kors hvor jeg synes, jeg ligner min mor den gang jeg var barn, og hun havde den alder, jeg har nu :-D

    God weekend!

    1. Hehehe… ved lige præcis hvilken slags jakke du mener. Giv mig et par år, så er jeg der også. God weekend lige tilbage :)
      Knus E

  4. Jeg har haft tilsvarende skift bare i mit relativt korte liv (knap 30 år). En overgang var ALT oversize. Intet måtte sidde tæt til kroppen. Dette (selvfølgelig) akkompagneret af et par converse all stars uden nogen form for støtte til foden end sige resten af kroppen. Nu: ja, der sidder alting ganske tæt til kroppen og følger de kurver, der nu er, samtidig med at det jo faktisk er ganske lækkert med en løs strik eller skjorte udenpå til at løsne det stramme op. Og skoene, ja, de er skiftet ud med stilrene stiletter eller støvler på job og praktiske stødabsorberende nike kondisko i fritiden. ;-) Så summasumarum. Du er næppe ved at blive en overklassedame på 60+. Du er, som du siger, bare blevet ældre og mere klassisk. :-)

    1. Sikke et ‘uniformsskifte’ du har gennemgået. Synes nu begge dele lyder smart, men det vigtigste er at du er i noget, du har det godt i. Og ja, ældre og mere klassisk er nok heller ikke det værste i verden <3 Kram fra mig

  5. For efterhånden en god sjat år siden, mente jeg helt oprigtigt at jeg aldrig nogensinde ville gå i kjoler – og da slet ikke med bukser under.
    I dag går jeg stort set altid i kjoler – og gerne med bukser under ?

  6. Da jeg var au-pair i Bruxelles i midthalvfemserne, gik det op for mig at spinkle guldsmykker kunne være smukke .. indtil da havde det ikke kunnet blive groft nok – hør, rav, slidte jeans etc. Det var på alle måder godt at jeg kom derned. :)

  7. Som 15 årig sværgede jeg at jeg aldrig ville komme til gå i jeans igen. De strammer jo om maven/lårene/hofterne. Nej, kjoler var vejen frem. Så forærede alle mine jeans til den lokale genbrug. Som nu 27 årig har jeg købt et par jeans. Hvordan har jeg levet i 12 år uden?!

    1. Okay, dén er også god. Er vild med jeres historier, det er skægt hvordan man fuldstændig kan afskrive et eller andet. Dejligt med genfunden jeans-glæde :) Klem E

  8. Min mand (som jeg altså har været sammen med i 16 år… wow ?) ynder at minde mig om hvordan jeg dengang vi blev kærester, bedyrede (no pun intended) at han ALDRIG ville se mig i dyreprint. Flash forward til nu, hvor jeg nok har haft én eller anden variant af zoologisk have på enten tøj eller accessories. Næsten dagligt. Gennem i hvert fald et årti. Eller mere. ?

    1. Hahaha… den udgave er jeg også mere end skyldig i. Har bare skiftet kæresten ud, så den nuværende kender mig kun som bidt af en gal leopard. Knus E

  9. Ikke beklædningsmæssigt, men jeg har købt en lædersofa, selvom jeg altid har forsvoret at der ville komme lædermøbler inden for min dør. Med en korthåret hund, der fælder hele året, endte jeg dog med at måtte kaste håndklædet i ringen :-)

    1. Ja, det er både trends og praktik, der kan spille en et pus, hvad den slags ting angår. Lædersofaer kan noget. Kram E

  10. Jeg er vild med den fine perlekæde. Men jeg kan også godt lide at klæde mig som en dame på 60+, selvom jeg kun er 23 hehe ;) Så jeg vil gerne høre hvor perlekæden er fra?