5 skønhedsfavoritter

Fem produkter jeg lige har fået øjnene op for (og er begejstret over) eller som jeg er særligt glad for, for tiden.

Nogle af produkterne er modtaget til test/i gave, nogle er købt af egen lomme. Uanset om det ene eller andet er tilfældet anbefaler jeg – som altid – kun ting, jeg selv synes så godt om, at jeg gladeligt ville købe dem igen.

Reklamelinks:

Lips by Rudolph Care. En dejlig nyhed, der er en hybrid mellem gloss og læbepleje (mere det sidste end det første) med en snert af farve (den findes også i en neutral). Jeg har den i farven ‘Josephine’ og den er allerede trofast følgesvend hvor end, jeg går.

Økologisk Fugtserum fra Naturlig Olie. Fuld af vindruevand og hyaluronsyre og et virkelig godt (og en hel del billigere) alternativ til min elskede (og pivdyre) hyaluronsyreserum fra Dr. Barbara Sturm.

Cleansing Balm 01 fra Karmameju. Jeg savnede en god, ren rensemælk eller -balm og dét har jeg fundet i denne. Den både renser og plejer og elsker den bløde, rene (men slet ikke tørre) fornemmelse i ansigtet efter, jeg har brugt den.

Silky Essential fra Sokind. Denne har jeg været glad for længe, men i løbet af det sidste halve års tid er den blevet min go-to-bodylotion. Synes det er rart at den er uden dikkedarer, parfume og uønsket kemi. Det sidste er generelt noget jeg går efter (duft er jeg mere liberal med, men det er en anden historie), men synes især det er vigtigt, når det kommer til bodylotion, som man bruger på så stort et område. Nå, ja og så er den god og fugter og gør huden blød og rar.

The Dream Mask fra Hello Mantle. Cannabeauty (skønhedsprodukter med CBD/Cannabis) hitter stort for tiden og med rette. CBD-olie og -ekstrakt fra bladene tryller nærmest på huden og har både beroligende, fugtende og plejende egenskaber. Denne her maske bruger jeg nærmest dagligt som natcreme for tiden og elsker, hvordan huden ser mere ‘plump’ og strålende ud om morgenen. Eneste jeg ikke bryder mig om er duften af citron, men det er nok en smags sag og jeg lever med den, fordi jeg er så vild med resten af ingredienserne og effekten.

 

(Visited 3.845 times, 10 visits today)

Skriv en kommentar

2 Kommentarer

    1. Den er super god til prisen i alle tilfælde. Men nej, ikke helt lige så god. Men til gengæld koster den også næsten 1.700 kr mindre ;) Jeg svinger mellem de to og synes det fungerer godt. Klem E