Sad og ventede det meste af dagen i går på et opkald fra Danske Spil. De skulle jo ringe og sige ‘Tillykke frøken Salomon, De har vundet 3,3 million’. Hvortil jeg ville have svaret: ‘Lovely Lottoman, så skal jeg alligevel have grå Atacomaer, du har reddet mit forår, sommer, liv’. Bemærk venligst at jeg er dus med Lottoman, men ikke omvendt.
Men de ringede ikke og det var åbenbart ikke min lucky sunday. Jeg er heldigvis ikke sådan at kue og satser så bare på at rende med hele puljen på lørdag. I så fald er der Atacomas til alle søde piger, der læser min blog.
De er jo old news, men jeg synes stadig, at de er vanvittigt smukke og især de grå får altså mit hjerte til at banke lidt hurtigere. Kan altså sagtens se mine (til den tid) brune bare stænger, vimse rundt i dem i løbet af foråret og sommeren. Med min mønstrede lysegrønne kjole. Eller en lys creme til hvid, flagrende chiffonnederdel, semi-transperant lysegrå tank med Missoni-bikini under og mine multicolour solbriller fra Whyred. Craver sommer og Atacomas…
Uh, og tænk på hvor høj jeg ville blive: 163 + 12,5 = fra hobbit til modelhøjde ;)
Nogen ville måske hævde at jeg har flere end nok sko i 12 cm + kategorien i garderoben, men det er jo ikke det samme vel?
rettelse frk. Salomon: De er altså højere end 163 små cm, ca. 166, underdrivelse fremmer historien eller hva? klem
er sunket! har mutti måske målt mig for nyligt? tarveligt at tage mit hobbit-image fra mig… og så på min egen blog, tsk.
Håber du vinder på lørdag så :)