Var med min mor inde at kigge lidt på udsalget i Magasin i dag. Købte undertøj, hvilket jeg næsten altid gør på udsalg. Lækkert undertøj er normalt for dyrt synes jeg, men på udsalg er det til at komme i nærheden af. Således fik jeg en fin underkjole, en Huit bh og et par Calvin Klein trusser.
Og så de mere ‘lillepigede’ ting på billedet nedenunder, hehe lignede at jeg købte ting til to forskellige piger. Men sådan er jeg nok, lidt halv-skizo eller alsidig om man vil. Uglen til en 50’er kunne jeg ikke stå for. Har et eller andet med ugler, måske det er noget Twin Peaks noget ‘The owls are not what they seem’ ;)
Det allersjoveste ved udsalg er at kigge på mændene. Uanset om de er der af egen fri vilje eller om de er blevet slæbt med, ligner de nogen der er røget en tur i skærsilden. Helt perplekse og forvirrede i forhold til de målrettede og kampklare kvinder.
Efter udsalgsræset holdt vi pause hos Joe and the Juice, hvor der var den flotteste udsigt op på det Kongelige Teater.
Nu kommer Nina og så skal vi hygge og se sidste afsnit af Krig og Fred på DR2. Den kan virkelige anbefales og det kan Tolstoj i almindelighed også, hvis man ikke har stiftet bekendtskab med ham. Han er som en slags Jane Austen i mandlig, russisk udgave. I al tilfælde hvad Anna Karenina og Krig og Fred angår.
Filmen i går (The Imaginarium of Doctor Parnassus) var så smuk! Helt fantastisk og meget anderledes billedunivers. Lily Cole var meget imponerende, selvklart med hensyn til udseende (hvor høj er hun egentlig?), men hun spillede også super. Og det samme gjorde den savnede Heath Ledger. Shit hvor er det bare trist, at så stort et talent fik så kort tid at udøve det i. D’herrer Depp, Law og Farrell gjorde det også kæmpe fint og hovedrollens skiftende ‘ansigter’ var blevet flettet fint ind i historien. Så vil jeg ikke sige mere om den andet end; smut ind og se den!
(Visited 171 times, 1 visits today)
Uh – Tolstoj! Det bedste Rusland har fremavlet (skarp forfugt af hende der den bette Miroslava Duma;) ). Har dig iøvrigt under stærk mistanke for at have haft ualmindeligt god inflydelse på en certain Hr Pølli på bogfronten:)
Enig! Skønno hvis jeg kan have god indflydelse på nogen, så har jeg i al tilfælde udrettet lidt i 2009 ;)