Jeg må erkende noget. Jeg er besat af velduft.

Besættelsen er ikke ny. Men den er tiltagende. Eksponentielt med min alder.

Jeg har altid været draget mod duftende blomster, parfumer, duftlys. Det findes der også rig dokumentation for på nærværende, ældgamle blog.

Men jo ældre jeg bliver, jo mere tiltrækkes jeg af alt der dufter godt (ifølge min næse, sådan noget er jo til en hvis grad subjektivt). Jeg er en duftjunkie på jagt efter mit næste fix. Syrener, uægte jasmin (elsker elsker!!), hyldeblomster, roser, ærteblomster. Og kaprifolie. Åh kaprifolie!

Besat af kaprifolieduften ved aftentide.

Det ene afløser det andet, som mit næste duftfix. Jeg stikker næsen i dem, ‘motor-boater’ dem (IYKYK) og sniffer løs. Måske jeg forulemper dem og egentlig burde spørge om lov inden?

Om aftenen tænder jeg duftlys. Jeg holder for evigt af Diptiques ‘Figuier’ Min seneste – og noget mere budgetvenlige – favorit er ‘Album’ fra Arket. Joe Malones ‘Green Tomato Vine’ er også mageløs..

Og så sprayer jeg lidt duft på gardinerne i ny og næ. Roomspray ‘Petit Grain 21’ fra Le Labo.

For nylig måtte jeg sniffe mig frem til og siden stoppe en kvinde til Robyn-koncert i Royal Arena, fordi hun duftede så godt. Hun tog det heldigvis som en kompliment (håber jeg!) og delte beredvilligt sin parfumehemmelighed med mig.

Jeg drømmer i øvrigt søde drømme om at vaske vores sengetøj i OMO. Som OMO duftede, da jeg var barn vel at mærke. Men vi vasker (af mange gode grunde) i Neutral eller deslige. Men åh altså, den der duft af ‘rent sengetøj’. Kan blive helt salig ved tanken.

Duften af ærteblomster fylder alle rum for tiden.

Ps. I starten af sommeren var vi i Østrig og der kom jeg ved et uheld (omend der ikke var andet) til at købe hygiejnebind med duft. Gys. Dér sætter jeg alligevel grænsen.