Er stadig skidtmads, men satser stadig på at tage til London på fredag.
Og glæder mig. Men det havde nu været federe hvis jeg var helt frisk, julemirakel kom hid…
Hovedformålet med turen er, at min veninde Nina skal over at mødes med sin mr. Darcy og at der forhåbentlig stadig er lige så sød musik, som da de mødte hinanden i København for godt en måned siden. Det er egentlig lidt crazy, men de to lovebirds faldt pladask for hinanden og har skrevet glødende mails siden og jeg er jo all in for lidt hovedkuls romantik. Så da hun luftede idéen om at tage til London (hun syntes alligevel det var lidt for angstprovokerende at stå med projektet alene, hvis han nu viser sig at være psyko when in UK), så jeg er med som en slags anstandsdame/3. hjul/ love-promoter.
Og jeg var ikke svær at lokke, London ved juletid og kærlighedsprojekt, what’s not to like?
Har slet ikke fået tænkt over hvad jeg skal i London, men her er et lille udkast med mulige bud:
- På Victoria & Albert Museum, yndlings!
- På Tate Modern, der er bl.a. en Andy Warhol udstilling for tiden
- I Nicholas Kirkwoods butik, skal bare kigge…
- Topshop! på Oxford Circus
- Måske Primark og anden engelsk highstreet
- Harrods, for at se al julepynten og lysene
- Billig sushi
- Tusse rundt på Portobello road
- På Camden market
Hvis I har idéer, adresser og tips, så skriv endelig! Jeg har været i London et par gange, men altid kun et par dage af gangen, så er absolut ikke ekspert og bliver meget glad for hvis I vil dele ud af London-favoritter ;)
