Lynboller

Bagte verdens nemmeste boller i morges. Eller gjorde faktisk det meste i går aftes.
Here it goes:
9-10 koldhævede boller –
1/4 pakke gær
1 1/2 tsk salt
1 tsk honning eller sukker
1/2 liter koldt vand
1 liter mel
Smuldr gæren i en skål og tilsæt salt og honning, opløs det i lidt af vandet og tilsæt siden resten. Rør melet i lidt af gangen. Dejen er ret klistret, men lad være med at komme mere mel i. Dæk den til med et viskestykke og lad den stå i køleskabet natten over (eller min. 6 timer). Brug to skeer til at ‘forme’ bollerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dem i ca. 15 min. (eller til de er lysebrune og lyder hule, når du banker let på dem i bunden) i en forvarmet ovn ved 200 grader. Lad dem helst køle lidt af inden de skæres igennem.
Voila! Så nemt, ikke noget med at ælte og forme og få mel og dej overalt.
De kan varieres i det uendelige mht. melsorter og korn. Tommelfingerreglen er bare at der skal 1 liter tørre ingredienser i. De her er bagt med 5 dl hvedemel, 3 dl groft speltmel og 2 dl durum.
Jeg laver også ofte nogen på 5 dl speltmel, 2 dl quinoamel, 1 dl. havregryn, 1 dl hørfrø, og 1 dl femkornsblanding. Sidstnævte bliver selvsagt grovere og hæver ikke så meget.
Vil man have nogen der hæver flot og får en luftig og sej struktur skal man nøjes med at bruge 7-8 dl hvedemel og 2-3 dl durum eller slet og ret en liter hvedemel. Jo mere gluten jo mere hæver det ;)
Jeg er stadig ret sløj og klattet :(
Var på hospitalet i går for at blive ultralydsscannet og jeg har heldigvis hverken blindtarmsbetændelse eller noget andet af den art. Fik også taget røntgenbilleder af mine lunger i tilfælde af at det var lungebetændelse, det var det heller ikke. Så det er jo dejligt, men ville nu gerne snart vide hvad jeg fejler, skal jo (forhåbentlig) til London om 3 dage…
(Visited 837 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar