Sad og kiggede billeder igennem (det er i øvrigt en fed sidegevinst ved at blogge, har et helt uhyrligt stort billedarkiv fra stort set hver eneste dag de sidste to år) og fandt ovenviste billeder fra 1. juledag sidste år. Vanvittigt og egentlig lidt uhyggeligt med det ekstremvejr, der har været de sidste par år. Billederne er taget ved og på (!!) Esrum Sø.
Jeg har haft sådan en dejlig weekend. Lørdag var Kia og jeg ude at kigge på gamle møbler og spise falafler på Vesterbro. Fandt det helt perfekte sofabord, som J nu har fået i forskudsjulegave. Hvordan tumpe 1 og 2 fik bakset temmeligt stort bord ind i bil, lader vi ligge. Lad os bare sige det sådan, at der vist ikke er nogen af os, der var klassemestre i Tetris som små… Lørdag aften var J og jeg i Empire at se Tintin (endelig!), mega god var den omend lige lidt mere action-præget end jeg havde regnet med, men det var bare sejt. Er kæmpe Tintin-fan og var mere end tilfreds!
I går var jeg i det Kongelige Teater at se Nøddeknækkeren i en mægtig fin ny opsætning, jeg holder utrolig meget af ballet og synes at Nøddeknækkeren er sådan en sød og traditionsrig ballet, som jeg helst så hver eneste jul. Derefter var vi på Nyhavn 14 at spise lækker pizza, stedet og menuen er mere eller mindre identisk med Magstræde 16 (samme ejer også), som jeg har skrevet om her. Nom, nom, nom.
En rigtig god weekend og et rart break fra lange dage med prøver på Landbohøjskolens Dyrehospital, som fredag og i dag stod på og såmænd om vi ikke tager en tur igen i morgen. Lad os håbe at det snart bliver den sidste. Allermest selvklart fordi jeg gerne vil have at min vaps kan blive rask, men også fordi jeg vist snart bliver nød til at sælge ud af skosamlingen… Ekstremt-vokseværks-diagnosen viste sig desværre ikke at holde stik og den lille hund klaskede helt sammen i sidste uge. Det skal jo ikke udvikle sig til en hunde(sygdoms)blog, men en lille update til alle jer der har været så søde, deltagende og medfølende skylder jeg vist :) Krydser fingre for et julemirakel!!
Må lige se om jeg ikke kan få taget et dagens snart. Ligner en hængt kat, men er til gengæld gået minimum en buksestørrelse ned, så det er vist bare om at nyde tynde lår, så længe det varer ;) Håber julen kan rette lidt op på det, har bestemt ikke råd til at købe nyt tøj lige nu. Nå, mon ikke det kan klares med et bælte…
Nu vil jeg forlade den synkende skude og smutte ud at købe julegaver. Det er lige pludselig blevet den 19. december, forstår det ikke, men sådan er det vist bare ;)
Vinder af adventskonkurrencen
Jeg har trukket en vinder, men venter lige på at få clearet med byBiehl at vedkommende har husket at tilmelde sig nyhedsbrevet. Vinderen får besked pr. mail så snart jeg ved det :) Og jeg skal selvfølgelig også nok offentliggøre det her, når jeg ved besked.
Pictures from last winters very white Christmas. No snow yet this year. It’s actually kind of warm… Crazy weather situations, somewhat scary…