julegavetip #2: macarons kogebog

Dagens julegavetip er en fin lille kogebog på dansk, dedikeret til macaron-bagningens kunst. Jeg har endnu ikke selv turdet kaste mig ud i at bage de små, fyldte, franske makroner, men føler mig rimeligt tryg ved at prøve med denne ‘guide’ i baghånden. Der er grundige og letforståelige trin-for-trin beskrivelser med billeder og derudover et væld af lækre opskrifter på forskellige smagsvarianter. Alt fra de meget klassiske som chokolade og hindbær til de mere eksotiske med sesam eller lime.

Bogen kan købes hos de fleste boghandlere eller lige her.

ENGLISH RECAP: Christmas gift tip of the day – A delicious little book full of beautiful recipes for macarons by french chef José Maréchal.

bloglovin

(Visited 1.074 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. Jeg har en bog på engelsk, men jeg har ikke rigtig kunne finde det rigtige tidspunkt til at springe ud i det på endnu.
    /Camilla

  2. I denne her bog er der vist også et afsnit med “Hvad gik galt”.
    Meget rart at vide hvad man skal gøre anderledes i stedet for at stå på bar bund og måske give op :)

  3. Hej Emily :)

    Mhm macarons…

    Dine briller fra indlægget “look of the day: un petit peu francais” hvor har du købt dem henne? De er fantastisk fine! Og ih, hvor de klæder dig.

    Andrea

  4. Jeg har købt denne bog for et par måneder siden, og mit macaroon-selvværd er desværre røget helt i bund! Har lavet to opskrifter, og det er gået fuldkommen galt begge gange, hvilket altså ikke er sådan det normalt plejer at gå, når jeg bager.

    Så når du har prøvet en opskrift vil jeg klappe i mine hænder, hvis du lige smider en kommentar om, hvordan det gik med bagningen :)
    Særligt blandingsforholdet – det kiksede fuldstændig.

    Men en super go’ bog , og jeg er sikker på, at du har bedre macaroon-held end jeg :)

  5. Jeg har også den fine bog – og elsker den, både billederne og de mange slags opskrifter.
    De er blevet rigtig gode, når jeg har bagt dem – det tager tid, men det er det hele værd, uhmm
    Elsker også at nyde de smukke fotos, når jeg er lækkersulten…;o)

  6. Min mormor laver de mest lækre macarons, så er det altså svært selv at gå i krig når man ved man aldrig kan lave nogle der er ligeså lækre som hendes hihi.

    Men tak for tippet, kunne man jo ønske sig i gulegave.

    Klem Louise.
    http://www.missamour.dk – Lad Kærligheden Blomstre

  7. Den bog har jeg :o) – den er super, tænker på macarons med vanilje og får lyst til at invitere min niece til macaronlørdag!

    Kærlig hilsen
    Tulla