Støt brysterne i fuld galop

galop1
galop4galop2

Støt Brysterne søndag d. 1. september ved at tage dine veninder under armen til en hyggelig og festlig dag på Klampenborg Galopbane.

Arrangementet ’Støt Brysterne i fuld galop’ afholdes på Damernes Dag: Klampenborg Galopbanes populære, årlige begivenhed, som er en dag fuld af fart, fest, spil, flotte hatte og outfits.

Sidste år var jeg for første gang til galopløb i Klampenborg (se med her og få et staldtip) og jeg glæder mig som et lille barn til på søndag hvor Støt Brysterne tilmed har valgt at binde den karakteristiske lyserøde sløjfe omkring hele dagen, så årets brystkræftskampagne kan blive startet på festlig manér. Der vil være to spændende donationsløb – et med og et uden hestekræfter –, hatteautioner m.m. alt sammen for at kunne donere så mange penge som muligt til Støt Brysterne og kampen mod brystkræft.

Der vil også være en særlig Charity Terrasse, hvor der bliver kræset ekstra for dig og dine veninder. Her kan du møde mig (hvis du har lyst ;)), lære noget om at spille på heste, få lækre forfriskninger, opleve løbene fra én af banens bedste udkigspladser og vinde flotte præmier. Adgang til denne terrasse er 100 kr. pr. person og billetten købes på Støt Brysternes netbutik lige her.  Når du har købt billetten, får du en ordrebekræftelse, og det er din billet til dagen. De 100 kr. går selvfølgelig til Støt Brysterne.

Der er kun 300 pladser til denne terrasse, men hvis du ikke når at tilmelde dig, kan du stadig være med til de mange andre aktiviteter ved blot at løse almindelig adgang til galopbanen. Jeg kan virkelig, uanset hvad, anbefale at tage sommerkjolen og hatten på og veninder og madkurv under armen til en hyggelig dag ved Dyrehaven.

Læs hvor begejstret jeg var sidste år her.

galop1

(Visited 1.041 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

2 Kommentarer