D.E.T.A.L.J.E.R.

Små, nydelige stillebener, rent sengetøj og friske blomster er måske billige tricks, men de fejler aldrig i forsøget på at gøre mig lidt gladere. Lige så meget som jeg holder af at gå ud, at rejse og opleve nyt, lige så stort et hjemmemenneske er jeg. Og jeg trives virkelig bedst, når min base er pæn, ryddelig, indbydende og hyggelig. Det giver mig ro og overskud til alt det andet.

Det fik mig også til at trække på smilebåndet, da der mere eller mindre spontant opstod et fint sort/hvidt hjørne på mit ellers så farverige skrivebord i weekenden. Kunne godt få lyst til at indrette lidt mere sort/hvidt (eller hvidt/sort snarere) i mit nye hjem. I alle tilfælde noget af det.

ENGLISH RECAP: Paying attention to the little details, fresh flowers and clean and crisp bed linen never fails to make me a little happier. Nor does a spontaneously arisen black and white corner of my work station.

(Visited 603 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

27 Kommentarer

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud! :D
    .. Må man spørge hvor lysene i vindueskarmen er fra?

  2. Hej Emily,

    dit fine hjem ser dejligt ud! Jeg er sikker på, at dit nye bliver mindst lige så skønt!
    Jeg fik aldrig skrevet en kommentar til dit søndagsindlæg, men du skal bare vide at mine tanker er hos dig og din familie. Tager hatten af for, at du turde være så ærlig og dele historien om din mor med os læsere!

    Sender tanker om hjertevarmende kram og farverige blomster i din retning!

    Kh,
    Tanja

  3. Jeg har det præcis på samme måde, kære Emily… Elsker virkelig at rejse og udforske verden, men er nødt til at have min egen, hyggelige base at vende hjem til. Er helt vild med din boligindretning, og glæder mig til at se, hvad du finder på i dit nye hjem. Tak for en af mine yndlingsblogs, der minder mig om at sætte pris på små ting i hverdagen og nyde de rare stunder. Det gør mig ondt at høre om din kære mor, men jeg er sikker på, at det nok skal gå. Al held og lykke til dig og dine elskede fremover :)

  4. Det er bare så meget nemmere at overskue hverdagen og livet generelt, når man kan åbne hoveddøren og mødes af ro og harmoni i stedet for rod og kaos.
    Man kan gøre lige så meget man vil ud af garderoben, men hvis hjemmebasen ikke er i orden er det næsten spildt arbejde (:

  5. Så fine hjemlige lykkeglimt. Et nydeligt hjem er bare rarere at være i. Jeg slapper bedst af, når der er ryddeligt og pænt omkring mig. Friske blomster gør mig lykkelig, og ligeså gør duften af rent sengetøj. Hvorfor aner jeg ikke. Det er bare de små lykkeindsprøjtninger, der farver ens dag.

  6. Hej Emily
    Du bor så fint:-)
    Så fint og ærligt det du skrev i søndags, det er så hårdt med sygdom. Men heldigvis i dag så er mulighederne så gode for den sygdom. Jeg tænker på dig og sender de bedste tanker:-)
    hvor er dit iphone cover fra?
    Kh Christina

  7. Er helt forelsket i din smukke stol, det hele faktisk! Meget flot, hyggeligt og indbydende <3 (:
    også er der jo ingen tvivl om at du er hammer dygtig til at tage gode billeder!

    Kh.
    Trine

  8. Det ser simpelthen så hyggeligt ud,
    Sølv skrinnet i vinduet, hvor er det fra? Det er så smukt!