Fredagscocktail: Aperol Spritz

Ja, ja jeg ved godt, at det ikke helt er fredag endnu. Men næsten. Og min bog er udkommet i dag og jeg tager på Northside i morgen. Så her føles det som den bedste fredag i verden og det skal fejres :)

Og til ære for min søde veninde Lone, så fejrer vi det med en Aperol Spritz. Den stiftede hun nemlig bekendtskab med, da vi var i Paris og lad os bare sige det sådan, at hun var fan. Og spurgte, om ikke det skulle være næste fredagscocktail på bloggen.

Det er også en af mine egne yndlingssommerdrinks (og hele Italiens mest populære drink), så det behøvede hun ikke at spørge om to gange. Opskriften er nedenfor. Men husk at nyde den udenfor i solen ;)

APEROL SPRITZ – pr. drink
3 dele prosecco
2 dele Aperol
1 del danskvand
1 skive appelsin
evt. 1 myntekvist

  • Fyld masser af isterninger* og en appelsinskive i et tumblerglas eller et stort vinglas.
  • Hæld 3 dele prosecco, 2 dele Aperol og 1 del danskvand i glasset. Jeg gør det bare på øjemål, men ellers kan man bruge et centilitermål.
  • Pynt evt. med en myntekvist og servér.

*Det er en udbredt fejl at fylde for lidt is i glasset. Meget is = drinken holder sig kold og isen smelter meget langsomt. Lidt is = isterningerne smelter hurtigt og vander drinken ud.

(Visited 34.167 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

15 Kommentarer

  1. Hold kæft hvor er jeg fan af dig Emily. Det er simpelt hen så skønt med din positive tilgang til livet – meget inspirerende! Og tak for opskriften :-)

    1. Awwww tak hvor er du bare sød!!! Dejligt hvis der smitter med begejstringen :) kram

  2. Har lige modtaget din bog i dag – hvor er den bare fin!
    Tak – og hyggeligt med en signering af den :)
    Den ser smagfuld ud – den fredagscocktail.

  3. Så har jeg købt din bog, tror jeg vil læse den med denne cocktail i hånden :)
    God weekend, og nyd northside ekstra meget, for os der sidder og læser til eksamen istedet for at drikke øl og høre god musik :D

    1. Åh hvor hyggeligt, håber du bliver glad for den :)
      Det lover jeg at gøre ;)
      Kram Emily

  4. Først og fremmest sikke en fantastisk bog, du har fået kreeret, den ligger klar på natbordet side om side med lyserøde pæoner og lækre cremer fra Rudolph care – mit lille lyserøde tempel! :-)

    Egentlig har det ikke noget at gøre med cocktails, dog måske noget, der kunne bruges som en undskyldning for at drikke flere end én ;) Jeg vil nemlig køre om du ikke har nogle gode tricks til at påbegynde løbetræning igen? Jeg elskede det, men var nødsaget til at stoppe i et helt år, men er nu klar igen, dog er jeg i tvivl om, hvor jeg skal starte? Kan du hjælpe mig med det måske eller i hvert fald forsøge? :-D

    Ha’ en fortryllende sommer! Du er altså for sej!
    klem

    1. Åh det lyder vel nok bare fint. Håber du bliver glad for den.

      Jamen måske jeg skulle se at få lavet det løbeindlæg, jeg har pønset på i 100 år snart så?!
      Kram til dig og i lige måde :)

      1. Den bog er den fineste, jeg er meget begejstret! Jeg har netop indkøbt økologisk kokosmælk og danske jordbær til at blande med chaifrøene i skuffen, og viola lækker morgenmad, der gør dig glad til i morgen! :-)

        Jeg vil bestemt finde det interessant og behjælpeligt, hvis du kan finde tid i kalenderen til et indlæg af den slags!

        Hører du også skal på Roskilde – rigtig god fornøjelse!

        Knuser

  5. Jeg veeed godt, det er lidt snyd… men ville man mon kunne lave denne drink med en anden italiensk aperitif? Sådan lidt alla “Fake, men billigere Aperol Spritz” ;)

  6. Den ser rigtig lækker ud denne drink, og umiddelbart nem ar lave, og så er lidt mynte jo også dejligt friskt.. den tror jeg skal laves i morgen – det passer jo også rigtig godt med dagen.. :-)