En tur til please

Avra, hvor jeg altså savner vores ferie i Serre Chevalier. På den gode måde, men alligevel. Savn er vist et gennemgående tema for mig lige nu… Men ferien var virkelig den perfekte kombination af afslapning, aktiviteter, nye oplevelser og de smukkeste omgivelser.

I er flere, der har spurgt og vi boede på UCPA, der bedst kan beskrives som en slags fransk sportshøjskole og som virkelig kan anbefales, hvis man søger en billig og overskuelig aktiv ferie, hvor både undervisning og forplejning er inkluderet. Så skal man blot selv sørge for fly/transport.

Vi benyttede os halvt om halvt af stedet, men stak også af til den nærliggende pool (på billederne) for lidt mere luksuriøs feriestemning og spiste stort set alle aftensmåltider ude for lidt afveksling (og romantik).

Min bikini er i øvrigt en foræring fra Kini Swimwear. Et virkeligt sejt koncept hvor man mere eller mindre selv designer sin bikini og på den måde kan mikse og matche henholdsvis den top og underdel, der klæder en bedst. Og selv vælge farve/mønster, detaljer, accessories osv. Ret fint synes jeg.

(Visited 2.540 times, 1 visits today)
KREAM

Skriv en kommentar

12 Kommentarer

  1. Hej Emily.
    Jeg har et spørgsmål, som er lidt ude af kontekst til dette ferieindlæg (som i øvrigt får mig til at drømme om varmere himmelstrøg), men nu kommer det her alligevel. Jeg kigger næsten dagligt i din smukke bog, og finder en masse inspiration til en mere glamourøs hverdag. Dog mangler jeg svar på, hvor din concealer, du bruger under “hverdags makeup”, er fra? Den ser ud til at dække rigtig godt, og dét har jeg meget svært ved at finde en, der gør. :)
    Tak for din skønne blog, dit positive sind og al den inspiration du giver.

    1. Kære Kathrine,
      Er ked af det sene svar, håber du ser det alligevel :)
      Hvor er jeg bare glad for at høre at du bruger min bog så flittigt <3 <3 <3
      Concealeren er fra Oriflames Giordani Gold serie og er nemlig super god. Lige nu bruger jeg dog selv Lancômes Teint Miracle concealer og den er virkelig også et hit omend noget dyrere.
      Selv tak og tak for at du læser med <3
      Mange klem Emily