Nu hvor det er blevet varmt og sommerligt, har jeg fundet en gammel favoritret frem, som jeg har spist en hel del til både frokost og aftensmad den seneste tid.
Regnbueskålen er både let at lave og ligger også let, den er perfekt både til at få spist mere grønt, holde kødfri dag eller slet og ret få tømt grøntsagsskuffen og synes man det bliver lidt for kaninagtigt, så går den også glimrende som tilbehør til grillpølsen eller -bøffen. Og så er den noget så dekorativ og den slags går jeg altså aldrig af vejen for ;)
Her er der sort bønnepasta, ovnstegte søde kartofler, spinat, tomat, agurt, rød peber, fersken, majs, avocado og falafel i. Hertil lavede jeg en dressing af peanutbutter rørt med lidt vand til det får den rette konsistens og så smagt til med soya og chili.
Jeg lavede i øvrigt rigeligt af både søde kartofler og bønnepastaen, sådan at jeg de næste par dage blot skulle skære grønt ud, når jeg fik lyst til endnu en regnbueskål :)
During summer rainbow bowls are a dinner and lunch staple around here as they’re light, easy to make and a great way to use a lot of veggies and have a meat free day.
These has black bean pasta, roasted sweet potatoes, cucumber, spinach, bell peppers, tomatoes, sweet corn, peaches and falafels.
Dumt spørgsmål, men serverer du de søde kartofler kolde? :)
Nej det er da et fint spørgsmål :) Hvis jeg laver ‘regnbueskålen’ lige efter at jeg har lavet de søde kartofler i ovnen, så er de varme eller lune, men har jeg en rest tilbage næste dag, så ryger de kolde i. De smager dejligt både på den ene og anden måde. De tilberedes ved at stege dem i ovnen i ca. 30-40 minutter med lidt olie, salt, peber og de krydderier du kan lide. Jeg bruger chilipulver, paprika og lidt kanel. Se også Rosas gode tips i kommentaren nedenfor :) Klem Emily
Regnbueskålen er bare så fantastisk en “ret” her om sommeren. Super nem og hurtig at bikse sammen, og samtidig smager den jo bare super godt (:
Camilla | http://cammi.dk
Kunne ikke være mere enig ;) Klem til dig
Årh det ser lækkert ud! Har ledt og ledt, men kan ikke finde den sorte bønnepasta noget sted. Hvor køber du din? Og er det et sted, der har det i sortimentet fast?
God dag Emily!
Hej Emilie, jeg køber den i Super Brugsen på Islands Brygge (Njalsgade) hvor de som regel har den :) Klem Emily
Orv det ser lækkert ud!
1. Gomadressing er fantastisk til de her skåle og er ret nemt at lave selv.
2. To tips til sprøde søde kartofler: drys majsmel på sammen med olie og salt. Og vigtigst: sørg for at de ligger adskilt på bagepladen, dvs med plads imellem hver kartoffel. Jeg laver derfor hellere to plader med færre end én stor, hvor de ligger ovenpå hinanden.
Tak for dejlige tips Rosa :) Hvordan laver du din gomadressing, det synes jeg lyder lækkert og som noget jeg straks vil give mig i kast med. Knus Emily