Nu hvor det er blevet varmt og sommerligt, har jeg fundet en gammel favoritret frem, som jeg har spist en hel del til både frokost og aftensmad den seneste tid.
Regnbueskålen er både let at lave og ligger også let, den er perfekt både til at få spist mere grønt, holde kødfri dag eller slet og ret få tømt grøntsagsskuffen og synes man det bliver lidt for kaninagtigt, så går den også glimrende som tilbehør til grillpølsen eller -bøffen. Og så er den noget så dekorativ og den slags går jeg altså aldrig af vejen for ;)
Her er der sort bønnepasta, ovnstegte søde kartofler, spinat, tomat, agurt, rød peber, fersken, majs, avocado og falafel i. Hertil lavede jeg en dressing af peanutbutter rørt med lidt vand til det får den rette konsistens og så smagt til med soya og chili.
Jeg lavede i øvrigt rigeligt af både søde kartofler og bønnepastaen, sådan at jeg de næste par dage blot skulle skære grønt ud, når jeg fik lyst til endnu en regnbueskål :)
During summer rainbow bowls are a dinner and lunch staple around here as they’re light, easy to make and a great way to use a lot of veggies and have a meat free day.
These has black bean pasta, roasted sweet potatoes, cucumber, spinach, bell peppers, tomatoes, sweet corn, peaches and falafels.
