Weekend-tid

weekendtid

Weekend! Vi kører mod Østrig om nul-komma-fem og jeg ser ikke bare frem til sne og ski den næste uges tid, men faktisk også til selve køreturen derned. Elsker at være på roadtrip. På en eller anden måde er man lidt mere i nuet og får vendt og drejet alle de ting, der ellers bliver tilsidesat. Og der er tid og ro til at høre musik, quizze og spise mere eller mindre eksotisk slik alt afhængig af hvor man er.

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med i weekenden:

Der er præsidentvalg i USA i næste uge. Her er (næsten) alt du behøver vide om den sag.

En chicken pot pie (mmmmm!) at skylle valget ned med. Tænker, det må være et godt bud på valgflæsk på amerikansk.

7 madvarer der kan fryses ned. Og som man ikke lige umiddelbart havde overvejet.

‘No makeup’ makeup. Er især vild med tippet med blyant mellem øjenvipperne.

Strik selv (pæne!) grydelapper.

50 skægge spørgsmål at stille kæresten. Jeg napper dem med på vores road trip om lidt.

Klimaforandringer à la Dicaprio i Before the Flood.

Hvorfor weekenden burde vare 3 dage i stedet for 2.

Jeg ønsker jer en mageløs weekend <3

Klem

Emily

(Visited 1.456 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

8 Kommentarer

  1. Hej Emily. Ønsker jer en rigtig dejlig tur. Måske ferie er tiltrængt. Synes nemlig ikke altid du får svaret i dine indlæg så hurtigt og kvikt som tidligere. Måske jeg tager fejl :) vil virkelig gerne vide hvilken læbestift du har på i det indlæg om casual saturday tror jeg det var. Mener også at der var en anden som har spurgt om det samme. Åh ved godt at det måske er en lille detalje men altså du giver jo bare så meget inspiration videre til os læsere(ihvertfald mig) og jeg følger dig trofast . Netop fordi du inspirerer og i særdeleshed også fordi du altid(næsten :) svarer på vores spørgsmål. Store og små. Og tak for det og håber det fortsætter sådan. Kh. Tanja

    1. Hej Tanja, tak skal du have :) Men det skifter nu meget. Nogle dage er der god tid til at svare stort set med det samme, de fleste gange svarer jeg dagen efter og af og til går der lige et par dage. Jeg svarer stort set på alting (nogle gange svipser det, men så er det slet og ret fordi jeg overser et spørgsmål).
      Er så glad for at du læser med og føler dig inspireret <3
      Jeg har også svaret dig i indlægget med læbestiften i går, ser dog først denne kommentar i dag, men læbestiften hedder altså Deadly Catch og er fra Nars :) Kram Emily

  2. Rigtig god tur til jer. Der er lidt “Jon Olsson/Janni Delér” over jeresmix som skiløber og blogger, men det har I sikkert hørt mange gange :-) Jeg synes, det er mega fedt, du deler dit og jeres liv, det er til stor inspiration for mig. Særligt dine hverdagsindlæg og alle rejserne. Glæder mig til at se billeder fra Østrigs land. Kh Katrine

    1. Dét tager jeg bestemt som en kompliment :) SÅ dejligt at høre Katrine og hyggeligt at du læser med.
      Indtil videre har det sneet og sneet og sneet, men håber på ‘fotovejr’ snarest :) Kram Emily

  3. Elsker, at du bruger din rækkevidde på at gøre opmærksom på klimaforandringerne.
    Tak!
    Kh. Cristine