Winter Whites

Normalt prøver jeg at holde mig ret meget fra hvidt tøj om vinteren. Måske en frakke eller en klassisk skjorte hist og her, men ellers synes jeg altså det får en til at se (endnu) mere blegnæbbet og gennemsigtig ud, end hvad pænt eller godt er.

Men med en lille tan fra Thailand havde jeg modet til at springe ud i en omgang skinnende vinterhvidt og det føles egentlig ret friskt her i alt det mørke. Måske det slet ikke er så farligt endda…

Jeg har haft en af de helt travle og pakkede dage (er jeg den eneste i kapløb med tiden her frem til jul?) og glæder mig til om lidt at klappe computeren i og drible mod Nørrebro, hvor jeg skal spise pizza på Bæst med en kær veninde.

For selvom der er arbejde, der skal passes og færdiggøres, gaver der skal købes, et nyt år der skal planlægges og ikke mindst en sofa (inkl. gløgg, serier, strikketøj og stearinlys) der lokker, så er julen trods alt hjerternes fest og det jeg vægter allerhøjest, er tid med dem, jeg holder af.

Jeg kan nu heller ikke sige mig fri for at holde en hel del af jer og Penny og jeg ønsker jer en mægtig god aften <3

Shirt | Noa Noa
Bomber | Saint Tropez
Jeans | Custommade
Boots | IRO (old)
Bag | Leowulff

(Visited 1.613 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

6 Kommentarer

  1. Jeg håber, du havde en god aften og tak for påmindelsen om hjerternes tid. Jeg er ved at drunke i eksamen, så den er kærkommen :-) Og hvor er din skjort bare fin, den må jeg kigge nærmere på.

    1. Det var bestemt så lidt, kan godt huske hvor irriterende det var dengang der var eksamener strøet ud over hele julen. Klem til dig