Ude godt, men hjemme bedst ikke? Sådan har undertegnede prototype på stjernetegnet krebsen det i alle tilfælde. Bedst som jeg gik og var lidt mut over, at ferien var slut (en anden af mine akilleshæle, bryder mig virkelig ikke om når noget slutter), så ramte følelsen af at være hjemme. Hjemme. Som at blive puttet i et varmt, rart tæppe. Mens man har blødt tøj på og de gode uldsokker. Og ser noget rart på tv à la Stolthed og Fordom (BBC-versionen selvklart, men det har vi talt om), mens man drikker en kop te af yndlingskruset. Ah!

Synes det er så fint, hvordan man ser sit eget i et helt nyt lys, efter at have været væk. Vi siger næsten altid (og ofte i kor) “Hvor bor vi egentlig pænt/hyggeligt/godt”, når vi kommer hjem fra rejse.

Og selvom jeg ikke er specielt begejstret for at pakke ud (efter en måned!), så har det været herligt at dimse og nusse lidt rundt herhjemme. Lave en lille ‘buket’ (ok, det er nok at overdrive) til badeværelset af rester af adventskransen. Snakke lidt med planterne. Rydde lidt op. Spise en fastelavnsbolle. Og mærke hvordan der så småt er forår i luften. Elsker den der brydningsfase her i slutningen af vinteren, hvor de første forårstegn viser sig.