
En rest påskekage, kaffe med kaffefløde, lego-blomster fra det ældste barn og blomstrende frugt- og magnolietræer ude foran vinduet. Så var det helt ok, at komme tilbage til hverdagen faktisk.
Egentlig var det både rart og tiltrængt at komme tilbage til hverdagen. Jeg har gode, sjove arbejdsting, der kræver min opmærksomhed. Og også bare almindelige, tilforladelige, trivielle gøremål som nu engang er nemmere, når der ikke er en 3- og en 5-årig hjemme. Alligevel er jeg ramt af de mest bittersøde påske-blues.
Jeg er, som mange af jer ved, uhyre sentimentalt anlagt og som barn blev jeg ægte ulykkelig, hver gang noget dejligt tog slut. Ferier i særdeleshed.
Nu kan jeg lidt bedre forstå at ‘sorgen’ kommer af at det, der var, var godt og noget jeg virkelig nød og bliver derfor snarere fyldt af taknemmelighed og bittersøde fornemmelser og dem kan jeg nu engang godt lide. Ja måske jeg endda dyrker dem lidt, vil nogen mene.
Nuvel, denne påskeferie var altså god og indfriede stort set alle undertegnede påskegris’ drømme for sådan en. Vågnede i morges og havde lyst til at tage 10 dage mere hjemme med børn, udflugter, kreative-projekter, komsammen’er og havearbejde.
Sådan havde jeg det i øvrigt IKKE efter juleferien, så det er altså ikke fordi mine børn er særligt artige eller jeg er særskilt tålmodig. Nogle gange er den der, og andre er den ikke.
Og det var så dejligt at den ‘var der’ nu og så tiltrængt ovenpå et januar, februar og marts, der forsvandt mellem hænderne på mig i rejser, influenza (var syg i 3 !?! uger, har aldrig prøvet lignende) flytning for mine forældre og en sønderknusende nyhed om rigtig alvorlig sygdom hos en af de allervigtigste.
Men denne ferie var både helende og forløsende og fik mig til at lande på benene og så endda et sted, hvor jeg både kan rumme den sorg, der arbejder i mig og glæde mig og se fremad på alt godt i vente. Det føles som om, det godt kan (og skal) sameksistere.
Kram
Emily



Så megen havelykke lige nu. Første rabarberhøst, drivhuset fuld af spirer og små planter og de forårsløg, jeg lagde i efteråret, der pibler op af bede, krukker og plantekasser alle vegne. Gør mig så glad.