Hvis I skal bage i weekenden – og det synes jeg bestemt I skal – så skal I bage de her uendeligt lækre blondies med hvid chokolade, hindbær, mandler og lime. De smager så englene synger. Og lidt til.
Kombinationen af sød, sød hvid chokolade og syrlige hindbær og citrus og knasende mandler, går man ikke galt i byen med, så da jeg så Annes opskrift på disse blondies i ALT for Damerne, måtte de prøves. Og de skuffede ikke. Tvært om. De er lidt kostbare med al den hvide chokolade, men brug endelig en af en god kvalitet, det gør hele forskellen og med al den englesang og ustyrligt glade smagsløj til følge er det, det hele værd. Opskriften er lige her på Annes søde chokoladeblog.
Bag dem!
God weekend!
Ps. Er du mere til mørk og fyldig chokoladesmag, så er de her brownies med cheesecake-top og kirsebær heller ikke så tossede ;)
Pps. Tak for alle jeres søde tilbagemeldinger på gårsdagens indlæg og ikke mindst kloge betragtninger omkring hvordan (langt) hår er noget andre tager ejerskab over.
ENGLISH RECAP: These blondies with lime and raspberries are to die for. Bake them this weekend! Similar recipe here. Remember to add the grated zest of one lime for extra zing.
Lyder helt fantastisk – elsker blondies :-)
Me too :)
Hej søde Emily
Jeg har vidst ikke skrevet en kommentar det sidste års tid. Men jeg vil fortælle dig at jeg stadig følger din blog og læser alle dine indlæg. Du er en stor inspiration og jeg er stadig ligeså vild med din blog som dengang jeg fandt dig (tre-fire år siden).
Og jeg synes også du skal vide at jeg bruger dit opskriftsregister meget flittigt og er altid min første prioritet når jeg skal bage kager :)
Tænkte lige på dig og jeg synes du skal vide at har en fantastisk blog!
Ønsker dig en dejlig weekend <3
Tusinde tak for din søde kommentar, dejligt at høre fra dig (igen) :D
Lige over <3