Her er hvad jeg læser for tiden: Dansk litteratur fra biblio.
Er lige blevet færdig med Jacob Ejersbos Revolution, anden del af hans Afrika-trilogi. Den var mindst lige så god som den første og nu glæder jeg mig til at læse sidste del Liberty, som jeg vil ønske mig i fødselsdagsgave.
Hvor er det helt ufatteligt trist og ærgerligt at Jacob Ejersbo ikke er blandt os længere. Er ret betaget af hans umiddelbare skrivestil og barske historier. Synes personligt at Afrika-bøgerne er endnu bedre end Nordkraft, hvor er det sørgeligt at der ikke kommer flere bøger fra hans hånd, verden er urretfærdig…
Er man i øvrigt til Ejersbo og Nordkraft, kan jeg varmt anbefale Jonas Bengtsons Submarino.
Lige nu er jeg gået i krig med Jan Sonnergaards novellesamling Radiator, som alle undtagen jeg tilsyneladende har læst. Har læst nogle af novellerne, men aldrig sammen og på en gang. Det er lækkert og 90’er dystert!
Og så har jeg Katrine Marie Guldagers En plads i historien og Pia Juuls Dengang med hunden tilbage , de er to af mine yndlingsforfatterinder, så det skal nok blive godt.
Boganbefalinger er i øvrigt altid velkomne :)
At the moment I’m reading contemporary danish literature from some of my favorite authors; Jacob Ejersbo, Jan Sonnergaard, Pia Juul and Katrine Marie Guldager.
