Til alle jer, der allerede er ved at brække jer over modeugehalløj, kommer her et kunstindlæg (modetosser må dog også gerne læse med).
I søndags var jeg på yndlingsmuseet Louisiana for at se udstillingerne ‘Warhol after Munch’ og ‘Sophie Calle’. Begge udstillinger var absolut seværdige, dog fandt jeg Sophie Calles værker mere interessante end Warhols, men jeg har heller aldrig været Warhol-fan.
Især blev jeg betaget af Calles ‘Anatoli’ der er tekst og billeder (rigtige fotografier man må røre ved og bladre i), som handler om en mand hun delte kupé med på den transsibiriske jernbane.
Louisiana har også for nylig hængt en del fotografier op fra deres egen samling og de er i sig selv et besøg værd, synes jeg.
Went to my favorite danish museum Louisiana last sunday to see the exhibitions ‘Warhol after Munch’ and ‘Sophie Calle’. I really like how Sophie Calle incorporates text in most of her work.





