Avra, hvor jeg altså savner vores ferie i Serre Chevalier. På den gode måde, men alligevel. Savn er vist et gennemgående tema for mig lige nu… Men ferien var virkelig den perfekte kombination af afslapning, aktiviteter, nye oplevelser og de smukkeste omgivelser.
I er flere, der har spurgt og vi boede på UCPA, der bedst kan beskrives som en slags fransk sportshøjskole og som virkelig kan anbefales, hvis man søger en billig og overskuelig aktiv ferie, hvor både undervisning og forplejning er inkluderet. Så skal man blot selv sørge for fly/transport.
Vi benyttede os halvt om halvt af stedet, men stak også af til den nærliggende pool (på billederne) for lidt mere luksuriøs feriestemning og spiste stort set alle aftensmåltider ude for lidt afveksling (og romantik).
Min bikini er i øvrigt en foræring fra Kini Swimwear. Et virkeligt sejt koncept hvor man mere eller mindre selv designer sin bikini og på den måde kan mikse og matche henholdsvis den top og underdel, der klæder en bedst. Og selv vælge farve/mønster, detaljer, accessories osv. Ret fint synes jeg.


