Ting jeg har erfaret…

… mens jeg har været syg.

Ej hvor har jeg været syg. Altså ikke noget alvorligt, men kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så syg, at jeg ikke kunne noget som helst. Har haft så høj feber og så ondt i munden, at jeg hverken kunne se tv, læse, spise eller andet for den sags skyld. Bare være sådan helt slatten og enten frysende eller svedende og generelt noget ynkelig. Altså når det ikke lige var bydende nødvendigt, at jeg tog mig af Kurt. Så kan man jo på en eller anden måde alligevel alt. Det er nedtur at være syg, men det er next level at være syg og være mor til et lille barn.

Har været mere end almindeligt glad for Nikolaj de sidste par dage, mens jeg har været sat ud af spillet af en led mundbetændelse (arvet fra Kurt, der havde light-versionen sidste uge), der ikke bare har givet høj feber, men også sår i hele munden (og så skal jeg nok skåne jer for yderligere detaljer). Og jeg har sendt mange beundrende tanker til alle soloforældre. De fortjener kors og bånd og stjerner. Og al tænkelig hjælp fra deres omgivelser. Helte ♥

I dag har jeg det en lille smule bedre (ellers ville nærværende indlæg eller billedet ovenfor heller ikke have været en mulighed), hvilket er rart. For i weekenden er jeg alene på skansen (ja, ja det er bare to dage, jeg klarer den), mens Drømmemanden jobber den i Odense.

Men for at det hele ikke kun skal være ynk og ulækre detaljer, I ikke har bedt om, så vil jeg lige dele nogle, få men gode, opdagelser, jeg har gjort, her mens jeg har været syg. Altså efter jeg kunne fungere bare nogenlunde igen. Og udover at jeg er meget sulten efter ikke at have spist ægte mad i 4 dage.

  • The Morning Show er virkelig en god serie. Er næsten helt ked af, at jeg ikke er startet på den noget før.
  • Elsa Hosk bor overdrevet pænt!
  • Det er det sødeste og sjoveste, at lære sit barn at dufte til blomster eller andet, der lugter godt ♥
  • Smoothies er life! Ok, jeg var måske fan inden, men er det om muligt mere nu. Kan ikke tygge eller bide af noget og kan ikke rigtigt noget der er for syrligt heller, men har overlevet på en smoothie af banan, jordbær, blåbær, avocado og ærteprotein.
  • Og så har jeg set den sødeste, mest rørende reminder om (også) at nyde, det der er nu.

Jeg overvejer også alvorligt om jeg kan/bør lave en is med kanelsnegle. Måske jeg bare skal prøve Ben & Jerrys version til en start. Har SÅ meget lyst til kanelsnegle (måske bare fordi jeg er overdrevet sulten eller fordi jeg altid har lyst til hjemmebagte kanelsnegle), men kan ikke bide eller tygge… men is går lige, så føler, det kunne være en løsning…

Ønsker jer en dejlig weekend og håber at være tilbage på fuldt blus næste uge ♥

(Visited 4.660 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Jeg føler med dig, Emily – for mange år siden fik min 1,5-årige datter herpes inde i munden (åbenbart ikke usædvanligt, når børn smittes med herpes simplex første gang) – og smittede mig. Det var så forfærdeligt og ovenikøbet til jul.

    Ben & Jerry med kanelsnegl er min all time favourite-is – den er desværre (eller heldigvis…) lidt svær at opstøve – men den får i hvert fald mine varmeste anbefalinger, når nu bagværket ikke er en mulighed. Og faktisk også selvom de var – jeg elsker den.

    1. Det blev vi også ramt af, da vores datter var 1,5 år. Alle tre. Det var, som du selv skriver, helt forfærdeligt. Vuggestuesygdomme er ikke for sjov ?

  2. Rigtig god bedring! Og energi til weekenden?

    Børnesygdomme er ikke for voksne. Her over 30 år efter kan jeg stadig huske, hvor helt vanvittig syg min mor blev af skoldkopper efter at være blevet smittet af mig, der ikke var specielt syg af det.

    Kram til dig❤️

  3. God bedring, kære Emily

    Husker alt for godt syge børn mens man selv er syg eller bare at skulle være nogens mor, mens man selv er syg.. Tak for indlægget – der vækker minder og nu på afstand gode minder om, hvor sej man kan være, når man skal? God weekend til jer?

  4. God bedring sødeste Emily <3
    Kan dog desværre ikke anbefale B&J's m kanelsnegl. Slet ikke pengene værd for mig :-(

  5. Åh det er aå tough at være syg med børn. Det lyder som en led omgang mund-, hånd- og fodsyge? ? Børnesygdommen igen har hørt om, som man ligesom skoldkopper kun kan få én gang i livet. Uden at gå i detaljer så fik min mand det også efter vores søn havde haft det. Han troede, han skulle dø, haha. Og efter en måned begyndte hans negle så at falde af. Crazy sygdom jo.

    God recovey – og så sender jeg lidt powertanker til dig til solo-weekenden ❤️

  6. Det gør mig ondt på dine vegne!
    Sygdom og lille barn, det er nedtur.
    Andolex 1,5 mg. til at skylle mund i kan måske hjælpe dig.
    Sår i munden, av!!!!
    Håber du er nogenlunde på benene, ellers ønsker jeg dig god bedring.
    Hilsner og god weekend om muligt :-)

  7. Rigtig god bedring. Det er forfærdeligt at være syg med barn, men godt at have en dejlig mand ❤️ Tak for linket med moderskabet.