Det er ingen hemmelighed, at jeg er efterårsfan om en hals og mens jeg allerede har efterårslisterne liggende parat, så er der også noget særligt bittersødt over denne årstidsovergang. For jeg kan også godt lide sommer. Og denne har været særligt rar. Så I et forsøg på at vinke pænt farvel til den/vride det sidste ud af den, så er her en lille ‘farvel til sommeren’-liste med 10 hyggelige, små ting jeg skal gøre den næste uges tid.
- Spis en vaffelis med 3 kugler.
- Bade i havet. Temperaturen er helt vidunderlig lige nu.
- Spise morgenmad i haven.
- Plukke en grøftekantsbuket.
- Grille og nyde Indian summer på terrassen.
- Nyde, at det nu (nogle dage) er tid til det perfekte outfit (imo): Striktrøje og bare ben.
- Plante høstanemoner (de er billige nu) og både nyde dem nu og glædes over at de (forhåbentlig) kommer igen næste år.
- Drikke et glas vin på terrassen og høre Lana del Rey, når børnene er puttet. Og være helt melankolsk, sentimental og taknemmelig.
- Ligge på græsplanen og kigge op på skyerne. Allerhelst sammen med Kurt. Måske vi kan se en sky, der ligner en dinosaurus.
- Spise aftensmad på stranden.
Har I noget, I skal nå, inden sommeren går på hæld?
(Visited 2.836 times, 5 visits today)
Spise en mere is med guf, spille havespil, gå en tur på varme fortovsfliser, grille og spise jordbær – også selvom de ikke er danske.
Ja til det hele <3
Jeg skal kysse, kramme, putte, forkæle (og græde over) min elskede, elskede mormor, fordi det er hendes sidste sommer i sit hjem gennem 60 år, fordi hun skal på plejehjem. Overgangen fra sommer til efterår har altid været forbundet med melankoli for mig, og i år er den så melankolsk, at tårerne ligger på lur i øjenkrogen (og ofte flyder over) i alle mine vågne timer. Jeg vil plukke de sidste fredsroser til hende i hendes elskede have, lade hende dufte til dem og stille dem ved hendes seng, som hun ikke længere kan komme ud af og på en og samme tid glæde mig og sørge over alle vores dyrebare minder.
ÅH! Tak for at dele den kommentar. Og alle tanker og kærlighed til din mormor og dig. Jeg ved præcis hvordan du har det (tror jeg), jeg mistede min elskede mormor for 6 år siden, vi havde et helt særligt bånd og jeg savner hende dagligt og ‘taler’ med hende. Så dyrebart at have så tæt en relation til en bedsteforælder og et ældre menneske. KRAM
Hej. Elsker din blog. Efteråret består for mit vedkommende i at få lavet mere på min egen blog.