I går var jeg på et ‘Gør det selv’-kursus. Altså ikke sådan på DIY/dims/krea-måden, men mere ‘Sådan lærer du at hænge hvad som helst op/skrue hvad som helst i en hvilken som helst væg’-kursus.

Og jeg har sjældent haft så mange aha-øjeblikke på så kort tid eller prøvet noget, der var så empowering.

Pludselig selv at kunne betjene og indstille en boremaskine (og en slagboremaskine!), vælge de rette bits og plugs og til slut save forskellige stykker træ ud, med forskellige typer af elektriske save  og bygge en lille hylde (som jeg kunne gå hjem og hænge op selv), var lige dele frihed og som at have lært et nyt sprog.

Havde meldt mig til det sammen med to veninder og det var altså sådan en god og hyggelig ting at gøre sammen. Og nu vil vi bare bygge og hænge ting op, haha.

Det har irriteret mig (men åbenbart ikke nok) stort set hele mit voksne liv, at jeg altid har skullet bede om hjælp eller betale mig fra selv de mindste opgaver i hjemmet. Og at gå fra det udgangspunkt til pludselig at have blod på tanden til at bygge espalierer og selv hænge dem op på husets ydermure på et 5-timers kursus er en ret mageløs følelse.

Dermed ikke sagt, at det er for alle, men lad det være en opfordring til, at det aldrig er for sent at lære noget nyt og at det er SÅ givende at knække koden til noget, man ikke før har troet, man kunne.

Uanset om det så er at stå på rulleskøjter, tale fransk eller kunne betjene en dyksav.

Min stakkels, smukke blåregn, der har sådan brug for et espalier at klatre på. Nu må vi se om jeg lykkes med at bygge et og hænge det op. Jeg tror det.