Jeg havde – utilsigtet – fået givet min mor lidt af en udfordring, da vi blev gift. Det er (noget jeg først lærte i forbindelse med vores eget bryllup) brudens mor, der står for at arrangere små poser med ris/konfetti/whatever at kaste efter brudeparret efter vielsen.
Som mange andre, havde min mor hørt myten om, at ris er no go, da fuglene der efterfølgende spiser den tørre ris, nærmest skulle implodere af det. Og hun ville selvfølgelig ikke have døde fugle på samvittigheden. Det har efter sigende intet på sig, sådan nogle fuglemaver kan vist klare en del. Men nok om det. Min søde mor overvejede fuglefrø, men syntes ikke det var så festligt at kaste solsikkefrø efter os. Så kiggede hun på konfetti og faldt over de fineste rosenblade i silke. Hun luftede diskret tanken for mig, der åbenbart lidt for prompte (sorry Mutti) svarede, “at jeg ikke ville efterlade en masse skrald, der kunne blæse i havnen og dermed havet.”
Heldigvis er hun vaks, min mor. Og fandt så på den fineste løsning: Tørrede lavendelblomster og rosenknopper. Dufter dejligt, ser pænt og festligt ud og er ikke til gene for hverken natur eller fugle.
OG så var jeg tilmed så heldig, at der var en del tilbage. Der nu både får vores skabe til at dufte lækkert og minder mig om verdens bedste dag.
Så nu ligger de der i lige så fint. Én på hver hylde. Blandt t-shirts, sengetøj, håndklæder, bukser, undertøj og strømper. Og en diskret, blid og ren duft af lavendel og en snert af rose rammer mig, når jeg åbner skabene.
Lavendel og rosenknopper kan købes mange steder i løs vægt, så det er ret nemt at gøre min mor kunsten efter, hvis man også har lyst til små duftposer. Hvad end man skal bruge dem til at kaste efter et brudepar eller til at gøre skabene til en lille duftoplevelse.
