Synes det er ved at være lidt (for længe) siden jeg har skrevet noget som helst om bøger. Og det er altså ikke fordi jeg er stoppet med at læse, tror bare jeg har glemt det.
På ferien læste jeg Hypnotisøren og det var virkelig svensk krimi når det er bedst. Vældig velskrevet, hvilket desværre er en sjældenhed indenfor krimigenren, og vanvittigt uhyggelig og makaber.
Inden den blev jeg færdig med Jonathan Lethems Ensomhedens fæstning, der handler om Brooklyn i 1970’erne. Lethem skriver så utroligt godt, at jeg af og til nærmest måtte stoppe op og nive mig selv i armen. Og læse sætningerne igen. Og igen. Jeg læser en del, men synes det er sjældent at jeg støder på en ordkunster af den kaliber, i al tilfælde når det kommer til nyere litteratur. Dermed ikke sagt at samtidslitteraturen ikke er dygtig, der er bare ofte fokus på noget andet.
Ensomhedens Fæstning er derfor også noget af en krabat at bide skeer med og ikke just en page-turner, men den er det hele værd. Er i øvrigt død-misundelig på hr. Lethem for at kunne skrive sådan, serious zazazu!
Nu er jeg lige gået i gang med Jørgen Leth og Mortens Sabroes samtalebog Det er derfor de knepper så meget i dette land og den er absolut underholdende, morsom, velskrevet og -reflekteret, og god hvis man vil blive klogere på (gamle) mænd.
Da jeg kom hjem i eftermiddags fik jeg en ubændig trang til at bage cupcakes (I blame the rain). Og her i huset er der ikke langt fra tanke (eller trang) til handling, så har brugt de tidlige aftentimer på at bage og høre Sinatra for fulde smadder. Og på den måde blev en kedelig regnvejrstirsdag lige pludselig helt fin ;)
Nu vil jeg spise cupcake(s) og se Sabrina, der måske er min yndlingsfilm. Yndlings Bogart og yndlings Audrey (der synger La vie en rose i filmen) er i al tilfælde med. Gad egentlig godt blive zappet tilbage i tiden og være til en eller anden komsammen hvor både Sinatra og Bogart var med, hmm… Nå, godt at man har Youtube.
Og på et tidspunkt kommer der også en kæreste hjem fra øver og så vil jeg overraske ham med kaffe og cupcakes galore, jow jow det er altså en helt fin tirsdag :)
What I’m reading, listening to and watching at the moment (well, not all at once :D). I can really recommend Jonathan Lethems Fortress of Solitude, best book I’ve read so far this year.
(Visited 333 times, 3 visits today)
