
Da jeg sidste weekend var til en dejlig sommerfest lige ved siden af en mark, kunne jeg ikke dy mig for i bedste californisk modebloggerstil at vade ud i det høje græs og korn og få taget ‘dagens’ der. Og selvom jeg synes resultatet blev pænt, så føltes det mildest talt lidt tosset at stå der midt i marken med høje hæle og kort kjole og jeg kan nok ikke se et billede af miss Rumi eller den amerikanske Emily i en mark med masser af flare igen, uden at komme til at trække på smilebåndet.
Outfittet er i øvrigt mægtig Camille-inspireret og så har jeg vist også fået namedroppet modebloggere nok :) Men det er altså sjovt hvordan man efterhånden mere eller mindre ubevidst bliver inspireret af og refererer til ‘ens virtuelle veninder’. De tre ovennævnte blogs har jeg fulgt i mere end to år og jeg føler at jeg på sin vis kender pigerne, selvom jeg aldrig har mødt dem. Det er vel bl.a. det der er hyggeligt ved at læse blogs?



