Hvis jeg er til den trofaste side, når det kommer til sminke, så er jeg beyond trofast (og kedelig kunne man mene) i hårregi. De der har læst med længe vil vide, at jeg snart har brugt Purely Professional i en dekade og ligeledes har jeg knuselsket Rudolph Cares hårplejeserie, siden den så dagens lys for tre år siden. Af og til prøver jeg lidt nyt, men kernen i min (ret beskedne) hårplejerutine er for det meste uændret.
Jeg bruger shampoo (uden SLS) og balsam (uden silikone) et par gange om ugen og ind imellem børster jeg bare grundigt med min Mason Pearson, der fordeler olien fra hovedbunden ud på hårstråene. Således er jeg gået næsten væk fra tørshampoo og det er altså noget, min hovedbund kan lide. Så må vi se om det holder, når jeg er blevet mor. Spår at tørshampooen får et stort comeback på min badeværelseshylde til den tid, hehe.
Skal det gå vildt for sig laver jeg en kokosoliekur eller bruger nr. 12. Eller også renser jeg håret med eddike eller en eddikerens som nr. 10.
Hvis spidserne er tørre eller lige skal samles, bruger jeg en serum (nr. 11 der er uden silikone) eller en ren arganolie med rosenduft (nr. 7).
Hvis jeg er rigtig artig og har tid, bruger jeg en pre-shampoo. Nr. 2 er intet mindre end genial, men også lidt bikset at bruge (skal i vådt hår og sidde ca. 10 minutter inden man vasker håret), så det sker ikke så ofte endda.
Og det er sådan set det. Jeg er ikke så glad for alt for meget ekstra fikumdik eller stylingprodukter og jeg holder mig som regel også ude af varmestyling, med mindre jeg skal have tørret håret i en ruf eller det er koldt og vinter. Til gengæld styler jeg mit hår med en hårelastik og ca. en halv times lufttørring. 10 minutter sat op i elastikken og 20 minutter hvor det hænger løst. Se hvordan jeg styler mit hår her.
Reklamelinks:
- Hårspænde AMOUR fra HAIRCLIPSCPH
- Pre-shampoo Coconut Breeze Elasticizer fra Philip Kingsley
- Hårbørste med vildsvinehår og nylon fra Mason Pearson
- Herbal Mint Shampoo fra Rudolph Hair
- Forever Soft Conditioner fra Rudolph Hair
- Scrunchie fra Maanesten
- Rose Argan Oil fra Bare Origins
- Kokosolie fra Pureviva
- Hårspænde med perler fra Pico
- Hårrens Hair Rinse & Treatment Fresh Herbs No. 87 fra Zenz
- Hårserum Restore fra & Other Stories
- Hair Repair 2 fra Purely Professional
- Shampoo 0 fra Purely Professional (Shampoo 4 er god mod skæl og hovedbundsirritation)
- Hårklemme fra Beck Söndergaard
- HairBooster kosttilskud fra Smuuk Skin

