For f……. f… sgu da og lidt om bøger

Jamen helt ærligt. Hader når jeg glemmer at afbestille bog i bogklub (er med i 5, så det sker af og til). På en eller anden måde er det aldrig når det er en god bog, der er månedens bog at det sker. Altså en af dem man godt gider at eje, men som man måske ikke lige synes man har råd til.
Næ næ, det er når det er sådan en omgang ruskumsnusk som ovenfor. Som man så lige kan får lov at betale 200 bobs + porto for.
Og kan bare se at den er dårlig. Eller i al tilfælde at den ikke på nogen måde er mig. Ja ja, don’t judge a book by it’s cover og alt det der, men er i al tilfælde helt overbevist om at jeg ikke er målgruppen. Kan måske prøve at give den til min mormor…
Jeg er ellers ret bred i min litterære smag. Er bachelor i litteraturvidenskab og har derfor (men også frivilligt i fritiden) pløjet mig igennem alle ‘de store og svære’, her er favoritterne oldsagen Illiaden, Madame Bovary (Flaubert), Til fyret (Virginia Woolf) og Hvis dette er et menneske (Primo Levi). Min helt personlige præference er unge amerikanske (og jødiske) forfattere som Jonathan Safran Foer (Ekstremt højt og utroligt tæt på), Michael Chabon (Kavalier og Clay) og Jonathan Lethem (Ensomhedens Fæstning) og så nogle af de dygtige danske damer som Naja Marie Aidt, Dy Plambæk og Katrine Marie Guldager.
Men jeg læser også masser af knaldlitteratur og pageturnere. Herunder lidt chick-lit og specielt krimier. Enten svenske (Stieg Larsson, Camilla Läckberg, Liza Marklund) eller også nogle gamle amerikanske noir-basser (Raymond Chandler, Dashiell Hammett). Så er ikke fordi jeg er kræsen…
Nu får jeg helt lyst til at grave mig ned med en bog, vejret er også lige til det. Men den går desværre ikke, har vasketøj der skal vaskes og senere skal jeg ind at se Nick Cave teaterkoncerten på Edison. Og efter det skal jeg i biografen. Så er ikke så desværre endda, hehe.
(Visited 491 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

5 Kommentarer

  1. …jeg formåede det samme for et par uger siden. Men jeg havde vist mere held i uheld end "Hjerterum" (haaaaahaha, gotta love that title). Fik nyeste Rushdie på hylden…og alt andet lige, er det vel bedre end en bog, der kunne ha' fulgt med Hjemmet for en ekstra 20'er;)

  2. et godt tip til en anden gang er at kontakte de flinke damer hos Gyldendal eller? hvis du ikke åbner pakken behøver du ikke engang betale returporto… mange hilsener fra een der har prøvet det mere end et par gange

  3. 5 bogklubber er alligevel en del.. I'm amazed.. Jeg er Steinbeck-fan. På den helt vilde måde. Wuhuu – Steinbeck.