Mmmm… når det er sådan en grå regnvejrsdag som i dag, får jeg helt lyst til at lave indehyggeagtige ting som at bage. Jeg er for et lille stykke tid siden begyndt at lave lidt slægtsforskning indenfor den jødiske del af min familie og er i den forbindelse i tilgift blevet ret interesseret i jødisk historie (før Holocaust) og jødisk kultur. Og har man sagt jødisk kultur, har man også sagt mad. Bl.a. klassikere som doughnuts, cheesecake og bagels. Og en helt masse andet, som jeg ikke kender til endnu. Måske det er på grund af mine rødder at jeg elsker førnævnte bagværk? På den anden side kender jeg ikke mange der ikke kan lide bagels eller cheesecake, så måske ikke…
Har lige bestilt en kogebog på Amazon om jødisk madlavning, så nu skal jeg igang med at lave latkes og oksespidsbryst med peberrod… og alt muligt andet.
Sidder nu og overvejer om jeg gider at bage cheesecake eller bagels, begge dele er nemlig sådan lidt besværligt og tidskrævende. Billederne er i øvrigt af/fra Nigella Lawsons Køkkenets Gudinde, der også huser mange andre opskrifter med jødisk oprindelse, foruden de engelske, italienske og franske…
Jeg melder mig gerne som mundskænk:)