Når man har en forholdsvis personlig blog, synes jeg også det er ok at skrive når tingene ikke er helt peachy keen. For det meste er jeg ‘allways look on the bright side of life’-typen og hænger mig ikke i det negative. Generelt vil jeg helst have, at det her rum er positivt og inspirerende, men det betyder jo ikke at mit liv er et glansbillede. Omvendt er der også ting der kan blive for personlige, især når det gælder de mere triste affærer. Det er en lidt svær balancegang, men jeg prøver mig lidt frem og finder ud af hvad der fungerer for mig.
Lige nu har jeg det helt ad helvede til. I går aftes fik jeg en slem allergisk reaktion og det er det samme nu. Bortset fra, at det er værre i dag. Har haft lidt irriterede og sviende øjne de sidste par uger (troede først, at det var mine linser og siden min kohl) og generelt følt mig træt, men i går gik det helt amok + jeg nyser og det kriller og kradser i næsen og halsen. I dag er min hud i ansigtet så også helt mærkelig, rød, varm og irriteret. Mine øjne er også helt røde. Var til lægen i dag og er blevet henvist til en priktest og fik også nogle antihistaminer med hjem, jeg hellere må spise nu. Har det fuldstændig, som når jeg har høfeber i foråret (forbandede birk), men der er jo ligesom ikke noget pollen i luften nu vel.
Det skræmmende er, at jeg primært får det sådan når jeg er hjemme hos mig selv og også det der gør mig ked af det. For tænk hvis det er hunden… Tør slet ikke tænke på det. Shit!
Men det er forhåbentlig noget andet… Støv? Er bare lidt af en rengøringsfreak, så det skulle være underligt. Noget skimmelsvamp, jeg ikke kan se? Nogen der har prøvet noget lignende?
Dejlig blog.. Jeg håber ikke det er hunden..! Og det kan altså godt bare være støvmideallergi.. Det fik jeg sidste år og gik også med samme allergiske reaktioner i et stykke tid uden at vide hvorfor, ret uhyggeligt! Men det viste sig at noget byggerod og en revne i væggen var begyndt at sende støv ud, så det var bare med at lege rengøringskone :)
Det ER en superfin grænse, det med hvornår det bliver for personligt og trist at læse bagefter. Dog synes jeg, at du klarer det fint :) Håber ikke det er hunden, men derimod støvmider "bare"!
Puha, lyder bestem ikke sjovt. Det kan jo vaere mange ting, hvad med ny make-up, creme, vaskepulver eller saebe? Nyt toej kan ogsaa vaere behandlet med noget forfaerdeligt skrapt stads…Dengang jeg boede hjemme fik jeg allergi over for vores hund(med astmaagtige symptomer), men ville selvfoelgelig for alt i verden beholde den. Det endte med at en dag da jeg kom hjem fra skiferie havde mine foraeldre givet den vaek, men heldigvis til en soed aeldre dame paa vores vej…Krydser fingre for at du kan beholde hunden!
Jamen, fik du ikke svaret på priktesten med det samme? Det gjorde jeg da, da jeg fik taget en – jeg havde allergi for 9 ud af de 10 ting som jeg blev testet for (sucks), men det forklarer jo hvorfor jeg altid går rundt og nyser. Men, hvis det er hunden – kan en daglig støvsugning og allergipiller, måske være nok til at I kan leve sammen :). Og så selvfølgelig sørge for at hunden ikke sidder i møbler og senge – det er i hvert fald altid det der er værst for mig.
Ej, jeg er uddannelses fortabt og 23, og føler mig aaalt for gammel til at skifte studie, selvom lysten nok lidt er der (frygter bare at få 18-årige studiekammerater – tak til Bertel)…anyways, er du 24 og læser kandidat allerede? Og har været på 5 (!) rusture? Jeg er imponeret! Tell me more..eller giv mig håb…eller noget..
Tak for jeres kommentarer, håber virkelig heller ikke det er hunden, det er bare min største frygt.Julie J – har ikke fået lavet priktesten endnu, dem kan min læge ikke lave selv, så har bare fået en henvisning :( og tak, håber at du har ret, hvis det altså er hunden…Anonym – Jeg var også uddannelsesfortabt for et år siden og valgte så at holde orlov og siden starte på et nyt studie. Der fandt jeg så ud af at jeg savnede mit gamle studie og er nu tilbage der. Startede på kandidaten i sommer (hvor jeg lige var fyldt 24). Så fik det ud af min tænkepause og skift, at jeg fandt ud af at jeg faktisk lavede det rigtige i udgangspunktet ;)De 5 rusture er 'bare' 2 gange studiestart og 3 gange som tutor ;)Håber du finder ud af det hele og jeg syntes at de 18-årige (de fleste var 19-20) var helt cool :) jeg har altid været vant til at være den yngste til alting, så sjovt for en gangs skyld at være den gamle, hehe.