Kan man være svenskofil? Jeg er altså fortfarende ret vild med vores naboland og alt hvad de har at byde på. Fantastisk bloggerkultur, kanelbullar, mulighed for skiløb, alt for cute sprog, pæne fyre, billigt godis, H&M, Acne, Whyred,  ja sådan kunne man blive ved, men sidst og absolut ikke mindst deres krimier.

I dag udkommer den mediestormsfremkaldende krimi ‘Hypnotisøren’ på dansk og jeg vil se, om jeg kan komme til at lægge min klamme lille pote på et eksemplar. Ved slet ikke hvor hypet den er i Danmark, men det har været pretty crazy elsewhere. Forfatter- og ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril lavede et mediestunt ved at sælge og udgive bogen under pseudonymet Lars Kepler og uden at nogen vidste hvem der havde skrevet den, heller ikke forlaget. Manuskriptet blev solgt for et rekordbeløb på auktion og det er vist nogenlunde opskriften på hvordan man får omtale så det batter.

Heldigvis er det vist mere end en storm i et glas vand og ‘Hypnotisøren’ er meget anmelderrost for bl.a. at bryde med den (lidt for) gængse skandinaviske krimitradition og iblande horror og splat på en raffineret måde, ligesom den efter sigende er velskrevet. Og sidstnævnte er desværre langt fra altid normen for krimier, synes jeg. Desværre hænger evnen til at udtænke et godt plot ikke altid sammen med et stort skrivetalent.