Så’ der blade

Torsdag er åbenbart bladdag i casa Salomon. I dag var det fransk Vogue og FairNok (Fair Trade mærkets blad), som jeg har fået tilsendt i anledning af at det er Fair Trade uge med temaet ‘Vælg mig’, det er sødt synes jeg. Kan lige forestille mig en lille fair vare, der sidder i supermarkedet og siger ‘pick me’, ‘pick me’ (men jeg har også malerhjerne efterhånden…).
I FairNok var der en helt fantastisk fotoserie om bæredygtigt bryllup fra Helenekilde Badehotel. Er fuldstændig syg med den 1940’er vintage kjole bruden har på, på billedet ovenfor. OG de blå øko-stilletter, der kan købes hos Sungifu i Fiolstræde. Bladet er gratis og kan fåes i Irma, Kvickly, Superbrugsen, på caféer og højere læreanstalter.
Jeg synes det er et rigtig fint blad, med mange tips og idéer til den, der vil forbruge med omtanke.
Hov, og så har Fair Trade også en konkurrence hvor man kan vinde Tohi chokolade og mange andre fine sager i denne uge, det foregår via deres Facebookgruppe.

At genoptage mit abonnement på fransk Vogue, var jo et af mine nytårsfortsætter (ja virkelig et hårdt nytårsfortsæt at overholde, hehe), men har gjort mere end det: I morgen skal jeg til en mundtlig prøve hos Institute Francais for at bestemme mit niveau (har allerede lavet en skriftlig prøve) og i næste uge starter jeg på franskkursus ;) Er lidt spændt på at se hvordan det går i morgen. Har stort set ikke talt fransk i 4 år, men var til gengæld ret skrap til det inden da og da jeg boede i Bruxelles. Bliver godt at komme i gang igen!

(Visited 154 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

2 Kommentarer

  1. Held og lykke med prøven i morgen, det er altid godt at prøve kræfter med noget nyt. Jeg pønser selv på at starte mit franske op igen, det er sådan en skam bare at glemme det. Måske til næste semester..?

  2. Anne C – Takker, det gik rigtig godt ;) Skal starte på tirsdag allerede, kan kun anbefale dig at gøre det, jeg er ked af at jeg ikke er kommet i gang noget før. For ja, det er virkelig synd og skam bare at lade det gå i glemmebogen… Op på franskhesten med os :)