Sports-weekend

I lørdags havde jeg fire af mine yndlingsdamer til middag og bagefter var vi ude at bowle. Hmm… og måske lidt på værtshus efterfølgende… Hyggeligt og sjovt var det i al tilfælde. Bowling er simpelthen så sjovt, det burde man gøre noget oftere. Og så kan jeg virkelig anbefale Bryggens Bowling, lidt mere low-key og ægte stemning end i Big Bowl og deslige. Det er vist også billigere og så er der virkelig gang i den i weekenden. På den meget unge måde…
Apropos meget unge var jeg i Parken med min bonus-lillebror og hans ven i går, for at se FCK-Brøndby. Og Brøndby fik smæk, ha! 2-0 til løverne, grr! Nå, men var i al tilfælde ude med de her to teenage-gutter og det var altså ret sejt og jeg følte mig lidt ‘ung med de meget unge’. Vi diskuterede Blå Mandag, fodbold og drengenes kærester. Selvom jeg følte mig på bølgelængde med dem, forstår jeg altså stadig ikke hvorfor de skal have sportsstrømperne uden på bukserne? Når de nu ellers er ret cool i tøjet og har god stil. Ordentligt god weekend var det :)
Saturday I went bowling with some friends and yesterday I attended a soccer-match with my younger brother. Our team won ;) 
(Visited 168 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar