Så er jeg hjemme igen. Ankom til Kastrup alt for sent i går aftes, er absolut forfulgt af forsinkelser for tiden. Var helt utroligt trist da jeg kom hjem, eller det startede allerede på flyveren. Sådan har jeg det altid når jeg er på vej hjem fra noget godt. Og faktisk i det hele taget når noget slutter. Det kan sågar bare være en god bog. Jeg bliver vitterligt ked af det.
Og den sidder stadig lidt i mig… Hvilket er dumt, for jeg burde glæde mig over en rigtig dejlig ferie i stedet, glæde mig over at jeg om lidt skal ind at se SATC 2 og at jeg inden det skal på posthuset og hente pakker. Nå, det kommer nok lige så stille, havde bare sådan en dejlig ferie at jeg ville ønske den kunne vare ved.

Jeg er helt vildt bagud med kommentarer. Er lige gået op for mig at jeg aldrig fik svaret mht. pris og hvornår de kommer i butikkerne på ‘My winter boots to be’, det gør jeg fluks og skynder mig også at få svaret på resten så hurtigt jeg kan ;)

I’m back home, but I always feel a little sad when something good comes to an end. I was feeling rather blue yesterday on the plane, because I just wanted the great holiday to never stop. Very stupid and childish I know. In stead I should be grateful for a wonderful week and be looking forward to exciting stuff like going to watch SATC 2 today…