Hævnen



I fredags var jeg endelig inde at se Hævnen, Susanne Biers nyeste film. Det er jo næsten det bedste ved efteråret og den kommende vinter: Alle de gode film. Nuvel, der kommer selvfølgelig også film ud om sommeren, men det er som regel af det lettere kavaleri. Men når kulden og mørket står på spring og vi er nemmere at lokke ind i de røde plysstole foran det store lærred, så slipper filmdistributørerne det rigtige guld løs. Det er filmsæson venner!
Og nu tilbage til Hævnen. Filmen (og Bier) har fået lidt hug – i ellers ganske nydelige anmeldelser – for at pensle moralen lidt for tydeligt ud og ikke lade noget forblive mellem linjerne. Kritikken er såmænd rammende nok, men det generer egentlig ikke mig. Jeg synes, det er helt rart at blive taget lidt i hånden af og til og blive guidet igennem. Det behøver jo ikke at være en blåstempling at en film er tvetydig/utydelig.
Men hold op hvor er den barsk! Jeg havde våde øjne og en klump i halsen i samtlige 110 minutter. Filmen sætter spørgsmålstegn ved begrebet hævn. Er hævn ok? Og i så fald hvornår og hvor meget uret skal der til? Jeg fik virkelig gjort mig nogle tanker omkring det både under og efter filmen. Kom frem til at hævn selvfølgelig aldrig på nogen måde er på sin plads, men at jeg altså har en lille stædig retfærdighedsrytter gemt i mig, der blev ved med at sige ‘jamen hvad nu hvis…’ og opstille alverdens skrækkelige eksempler, hvor jeg så næsten var tilbøjelig til at sige ‘ok, så lige præcis i det tilfælde’.
Hvis I har set filmen, forstår I nok hvad jeg mener. Den indeholder nemlig et (meget tydeligt, hehe) eksempel, hvor man bliver tilbøjelig til at sige at hævn er ok (lige den problemstilling kæmper jeg stadig med – dumme svin, så kan han lære det! – men det er jo ikke i orden, basta!).
Er man ikke til soulsearching, så kan man også bare se filmen af den ene grund at den er helt ustyrligt smukt filmet. Wow, for en fest for en fotonørd, hvis ikke jeg havde været grådkvalt det meste af tiden, havde jeg haft alvorlig optur over de smukkeste billeder og scener og masser af laber bohke-effekt (hedder det egentlig også det når det er film? altså skarpt fokus og blurry baggrund/forgrund).

Last friday I watched Susanne Bier’s (director of ‘After the wedding’) new film Hævnen (‘The Revenge’, my translation). It was really beautiful, great cinematography! And it was really brutal as well, I was watching through tears for most of the film.

(Visited 901 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Ja, den er så fantastisk den film. Så den sammen med en veninde lige da den var kommet ud – og jeg var fuldstændig opslugt fra start til slut. Og når jeg er det, så må det siges at være en god film! :) //Nanna

  2. Den er så god så god! Og ham der spiller Christian spiller så godt. Min mascara sad ikke ligefrem godt, da filmen den var slut. Så god!/Louise

  3. Åh ja den film gik da bare lige i hjertet. Mit hamrede i hvert fald det meste af filmen igennem, og øjnene var heller ikke just tørre. Godt der er mørkt i sådan en biografsal ;)Og ja virkelig et smukt filmet mesterstykke, det i sig selv kan faktisk også give lidt gåsehud.

  4. Fantastisk film. Og jeg var endda så heldig at se forpremiere og få den præsenteret af selveste Susanne Bier samt Peter Aalbæk. Og helt fortjent er den udvalgt som det danske bidrag til en Oscar-kandidat.

  5. Tina – Do it! Men den er den undelynemig barsk, så er du advaret :)Louise – Ja, helt fantastisk at sådan en 'lille' dreng er så sej!Marie – Ja ikke? Sådan har jeg det også…fossdal – ih hvor spændende og jeg er enig :)

  6. Og sejt med jeres film-respons i øvrigt!!Der er selvfølgelig flere der læser med nu, men når jeg lavede filmindlæg før sommeren var der næsten aldrig nogen der kommenterede..Men der så jeg også ofte filmene på premieredagen eller hurtigt derefter. Måske er det bedre først at skrive om filmene, når en del rent faktisk har nået at se dem? Så I også kan 'snakke med' i stedet for at det 'bare' bliver min anmeldelse/anbefaling…Nå, men i al tilfælde dejligt!!