Watch


Generelt er I verdens bedste læsere, der både er flinke til at hjælpe hinanden og mig i kommentarfelterne, men blev alligevel overrasket (på den rigtig gode måde), da jeg læste dette opslag i går på bloggens Facebook-side:

“Hej, Emily’s næst-største drengefan hér. Jeg har lagt mærke til at mange af Jer spørger til Emily’s ur på bloggen. På et eller andet tidspunkt bliver hun nok træt af at fortælle, at det er et Rolex-ur hun har arvet, eller også gør hun aldrig (kunne ligne hende…). Uret er et Rolex Submariner, og modellen starter ved knap 37.000,- kroner. Det er måske liiige i overkanten for de fleste (selvom det jo koster at være med på moden!), så jeg vil hermed anbefale et alternativ til dem, som er pjattede med Emily’s flotte ur: Invicta Pro Diver. Ligner, uden at være en kopi, og koster overkommelige 1.350,- kroner. Invicta laver også en model der ligner Rolex Daytona, som er et populært herreur for piger der har råd (70.000,- og opefter), bl.a. set på svenske Sofi Farhman. Dansk forhandler findes nemt vha. Google.”

Og Jacob har ret (og styr på ure og blogs!), næst efter spørgsmål om kamera og billedredigering (se fanen ‘Photos’ i menubaren), så er det uret jeg får flest spørgsmål om (og derefter mine reoler, der er fra Ikea og hedder Billy). Og uret er rigtignok et jeg har arvet og har det også altid lidt skidt med at sige, at det er et Rolex, da det jo ikke lige er noget de fleste folk kan gå ud at købe, så synes simpelthen det er så fint med det her alternativ :) Tusind mange tak Jacob!!

Invicta makes a very nice and more affordable alternative to my dear inherited Rolex Submariner.

(Visited 1.506 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Jeg synes slet ikke, at du skal have det dårligt over at sige det er et Rolex. Det er super smukt, og affektionsværdien er jo den der tæller for dig. Det må være skønt at huske en kær på den måde :) Det er da bare heldigt, at det samtidig er møg lækkert :D

  2. Hej søde Emily.

    I et af dine indlæg om din lejlighed, der er der et billede af en gul reol, hvor du/I har jeres dvd-samling i. Jeg ville lige høre, hvor denne er fra? :)

  3. Kære alle, er glad for at kunne hjælpe :)
    Frida, godt fund! Dog skal man lige være opmærksom på, at det du har linket til er 39 mm i diameter, dvs. en lille smule mindre end den normale herreurs-størrelse 43 mm. Dog mener jeg faktisk at Emily’s Submariner er 40 mm så det passer jo meget godt :), og desuden er det også en god størrelse for dem, som måske synes at et herreur godt kan blive lidt for stort.

  4. Ej hvor er det et lækkert alternativ!
    Hvem drømmer ikke om et rolex, har selv været på jagten – men desværre uden held for det helt rigtige ur.

  5. Hvor er det fedt! Tak for tippet!
    Hvor kan man finde forhandlere? Jeg kan nemlig ikke finde en fysisk butik, der har dem!
    Og jeg vil gerne prøve det inden jeg køber det..

  6. Jeg faldt over din blog via modebevægelsen – og udover de flotte fotos, var dit Submariner, det første jeg faldt over. Smukt ur – og særligt når der er en historie bag. Som en arv for eksempel. :) Jeg skriver selv en masse om ure og har været så heldig at finde et Rolex Submariner fra mit fødeår, som er kommet til samlingen. Hold fast på dit ur, Emily. :) Ved du, hvornår det er fra? Ellers hjælper jeg gerne med at finde produktionsåret… :)

    1. Jeg ved hvornår det er fra, men mange tak :) Vil da kigge forbi og se lidt på ure så, er ikke den store entusiast, men er meget glad for mit Submariner…

  7. Godt gået Jacob – og Emily, hold godt fast på det ur, for det er for fedt!
    Nogen der ved, hvad Invictas model, der ligner Rolex Daytona hedder? For den kan jeg ikke finde…

  8. Ups, har ikke lige været vågen, så bedre sent end aldrig: Invicta’s “Daytona-model” hedder “Speedway”. Har ingen anelse om det kan findes i en fysisk butik, men det kan ses og købes online hos enten http://www.invictaure.dk eller http://www.urvarket.dk i forskellige udformninger.
    Min egen kæreste har i øvrigt stål-modellen med hvid urskive og er rigtig glad for det, hun står i butik og har talrige gange fået komplimenter og spørgsmål til det :)

    Mvh Jacob