Der sker lidt ting og sager med bloggens layout i disse dage, skrifttyper ændres til nogle der kan læses af alle uanset browser, der er kommet lidt ekstra bokse i bunden, man kan snart få mail ved opfølgende kommentar og andre rare ting, der gør det hele lidt nemmere og bedre for jer. Og der bliver vist også pillet lidt med nogle annoncer. Så hvis der er noget, der er lidt mærkeligt eller hvis siden loader langsomt er det derfor. Forhåbentlig er alt fikset og færdigt lige om lidt, så det er ikke noget I skal fortvivle over.
Havde lokket et styk kæreste til at gå ud på gader og stræder med mig tidligt i morges og tage et dagens, men det sneede simpelthen for meget til at vi overhovedet gjorde forsøget. Nu, hvor J forlængst er smuttet på arbejde, er det selvfølgelig det smukkeste solskin, æv! Men så fandt jeg ovenviste billeder på kameraet fra en gang i sidste uge og i mangel af bedre snupper vi så lige dem :)
Om lidt skal jeg ind til byen at spise fødselsdagsfrokost med en god veninde og i eftermiddag skal jeg til dans og styrketræning. Og det var lidt ligesådan i går, hvor jeg kørte en slags aftalemaraton. Først stod den på te og kage hos Tante T med én veninde, så var jeg på tur på Vesterbro og på Burger & Bun med Kia og derefter smuttede jeg i biffen for at se både The Fighter og Biutiful med J og Nina. Man må jo udnytte sin eftermiddag/aften ikke? Er lidt for dygtig til at lave en masse aftaler, i disse dage. Og ikke helt så dygtig til at være flittig studerende… Er vist lidt euforisk over at være ovre flere måneders eksamenssump. Eller noget. Er også lidt for dygtig til dårlige undskyldninger ;)
Outfit details: Cardigan Baum und Pferdgarten, jeans Acne, earpiece Pieces, rings Disney Couture and from Mexico, bracelet Balenciaga
Av jeg kender alt for godt det der med ikke at være den mest flittige studerende, får altid liiiige planlagt et eller andet som gør at jeg igen ikke har så meget tid til at læse – så er der lige en kaffe aftale med en veninde man ikke har set længe, en løbetur (m. kæreste), en fodbold kamp der jo simpelthen må ses (som i går f.eks.) osv..
Undskylder dog altid mig selv med at så længe man går til forelæsning så er man da ikke helt tabt, og så er det jo også arbejdserfarring der tæller hehe ;)
Jeg synes faktisk, det er et rigtig fint “dagens”. Noget af det, jeg allerbedst kan lide ved din blog, er at du altid gør lidt ekstra ud af dine billeder, så det ikke altid er den samme baggrund og den samme posering.
De er da absolut også fine i mangel af bedre ;)
Sejt at strømper matcher cardigan. Meget velovervejet, eller…
http://antiblog-supercarla.blogspot.com/
Iiiiih jeg vil også have en vindueskarm jeg kan sidde i :) Ser SÅ hyggeligt ud!
Virkelig dejlige billeder!
Hvad synes du om filmene?
Var biutiful ikke helt forfærdelig? Jeg mindes ikke at have set så trist en film med så godt skuespil i lang tid.
Skal du forresten se oscarshow? Du har jo nærmest set alle oscar nominerede film nu ;)
Knus fra Emma
http://www.w-l-a.blogpsot.com
Kunne vældig godt lide dem begge! Og du kan tro at jeg skal se Oscar. Ser det hvert år med nogle veninder, rigtig hyggelig tradition efterhånden, der selvfølgelig involverer masser af mad, snacks og kaffe :)
Er vild med at cardiganens striber matcher sokkernes :)
Fine fine billeder! Dejlig stemning as usual :)
Og thumbs up for placeringen på denne liste: http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.kommunikationsforum.dk%2Fartikler%2Fmode-paa-blog&h=358eb
Tak ;)
Som min fysisk-organisk prof. så passende sagde i dag: “Man kan alligevel ikke nå det hele (mht. studiet)”. Og jeg kan da kun give ham ret. Når man så oveni render ind i de dage/uger, hvor man ikke orker at studere, så kan man da ligeså godt bruge sin tid på noget andet sjovt. Der er jo altid eksamensperioden til at læse tingene op ;)
En ny skrifttype,,,mmmm. Gætter på at web-dude ikke fandt en løsning på problemet?
Lidt træls. Courier er egentlig en herlig skrifttype :)
Præcis mht. studieliv :)
Betyder det at du stadig ser dumme sorte firkanter? For så har han måske ikke skiftet det til Courier New endnu?! Det er løbende ændringer, så det er en mulighed… Men endnu engang mange tusind tak for tilbagemeldinger! Det er virkelig værdsat for det er ret forskelligt hvad folk ser også uafhængigt af browsere…
Jeg ser stadig sorte firkanter. Dog kan jeg se i din kildekode, at han ikke har fået ændret skrifttypen endnu (stadig courier), så det er nok derfor :) Stadig en skam at du bliver nød til at skifte font for at undgå firkanterne.
Nu kom jeg så til at kigge på det igen (juhuu, længe leve overspringshandlinger) og tror egentlig godt, at man kan forhindre at bestemte karakter bliver lavet om til html entities – det kræver vist lidt PHP. Men din webmand ved sikkert mere om det end jeg – så hans løsning er nok den bedste :)
Du ved i al tilfælde mere om det en jeg :) Er MEGET imponeret! Og tak :)
Øv havd lige skrevet en fin lang kommentar, men efter at have klikket i den lille fine nye boks med “hold mig opd…” gik det hele i spass. Men er nok pga opdateringer på siden :O)
Kan også være et hint om kommentaren var for laang ;O)
Ih, æv :( Ja det er sikkert derfor. Om nogle dage burde alt være i orden igen :)
Du er sååå smuk, Emily! Jeg mindes din smukke halskæde er en du har fået i gave, men ved du hvor den er fra?!
Mange tak ;) Den er købt i Bead House på Vendersgade og er en ret billig sag tror jeg :)
Kære Emily!
Min henvendelse modsvarer ikke helt indlægget, men da du har bedt om at få spørgsmål og kommentarer direkte på bloggen, er det hermed gjort ;) Jeg overvejer at adoptere en hund, men har ikke den store erfaring i det med at have hund i lejlighed. Jeg bor på Vesterbro og vil gå tur med hunden tre gange om dagen og lange ture i parker/skove i weekenden. Jeg er meget glad for hunde og vil naturligvis gøre hvad jeg kan for, at den får det godt i byen. Det kunne være rigtig skønt, hvis du (i din egenskab af hundetræner) ville sammenfatte et lille indlæg om det at have hund i byen. Evt. med anbefalinger af steder og foreninger med hundetræning osv. Er ked af, at du ikke har din lille fine pinscher-dame længere men tænker, at du stadig har et ligeså stort hjerte for hunde som jeg :) Håber ikke, du synes, det er for besværligt og anmasende.
Kærlige hilsner fra SB, en trofast læser ;)
Hej SB,
Starter lige med at svare kort her og så vil jeg overveje at lave et indlæg, det er dog ikke rigtigt mit fokusområde her på bloggen, men måske.
Først og fremmest er det ikke noget problem at have hund i byen og det er en skrøne at hunde med hus og have, har det bedre end hunde i lejlighed. Eller forstå mig ret, man kan slet ikke generalisere på den måde. Der findes hunde i hus/have, der stort set aldrig kommer ud at gå en tur, fordi de bare bliver ‘luftet’ i haven og så ville jeg da hellere være en lejlighedshund, der kom på 3-4 ture dagligt. Og der findes jo også eksempler på det stik modsatte, så lad os ikke dømme nogen.
Da jeg havde hund gik jeg en morgentur på ca. 30 min, en lang eftermiddagstur på 45 min+ og af og til en lille ekstra eftermiddagstur/aftentur hvis den første eftermiddagstur lå tidligt af den ene eller anden grund og så til sidst lige en tur rundt om blokken inden natten. Hvor længe man bør gå afhænger både af hundens race og aktivitetsniveau og selvfølgelig hvad ejeren har lyst til. Det er også kun ca. tal, ofte var det mere eller mindre afhængig af den pågældende dag.
Hunde er meget tilpasningsdygtige og hvalpe/unge hunde, lærer nemt at bo i byen med alt hvad det indebærer. Dog ville jeg ikke råde dig til at adoptere en ældre hund, der har boet det meste af sit liv på landet, den kunne få et chok/reagere dårligt på pludselig at skulle være byhund.
Bogen ‘Fra hvalp til hund’ af Irene Jarnved er en super hundegrundbog med letforståelige afsnit både om hvordan man vælger den rigtige blanding/race, opdragelse, alene hjemme træning, renlighedstrænings, generel hundeforståelse m.m. Selvom du ikke skal have hunden fra hvalp af, er det stadig rigtig god læsning. Hendes andre bøger er også anbefalelsesværdige. Der findes vist også en bog på markedet, der hedder noget à la ‘Hund i byen’, har aldrig læst den, men måske det er noget?
Mht. hundeklubber og foreninger findes der mange, både under DKK, DGI og så en masse private. Sørg for at det er en klub der træner med positive/blide metoder og gerne klikkertræning. Ikke noget med kvælerhalsbånd og rusk i nakkeskindet.
Håber du får en helt fantastisk hundeven,
Klem
Emily
Beautiful photos!!! ROmantic :))
http://WWW.RENEBRAUN.COM
Hej emily!
Hvornår har du købt dine øreringe og ved du evt om pieces stadig har dem?
Keep up the good blogging! ;)
~ Sis
De er købt lige inden Nytår, men mon ikke de stadig er til at få fat i?
Will do ;)